Sommerferien nærmer sig, og planlægningen er sikkert allerede godt i gang. Det kan imidlertid blive en dyr fornøjelse, med konkurser og tab af mange arbejdspladser i landbrug og følgeerhverv, hvis der importeres fødevarer fra tredjelande til EU, påpeger konsulent.
-Tag en snak med dine internationale medarbejdere – omkring import af fødevarer.
Sådan lyder opfordringen fra Jens Skov Rasmussen der er konsulent hos Velas i rekruttering og ledelse.
I nyhedsbrevet Trynekontakten forklarer han nærmere, hvorfor vi er nødt til at være lidt strikse med, hvad der kan tages med hjem fra ferieturen.
- Det kan være et godt åbningsspørgsmål, når man skal præsentere emnet for sine medarbejdere, inden de eventuelt tager hjem på ferie.
- Vi er i dansk landbrug meget afhængige af at kunne dokumentere, over for vores eksportmarkeder, at vi har en ekstrem god dyresundhed blandt vores produktionsdyr. Alternativt kan det komme til at koste vores land milliarder, med konkurser i landbrugsvirksomheder til følge og dermed tab af masser af arbejdspladser både i landbruget og i vores følgeerhverv, lyder det fra Jens Skov Rasmussen.
Italesæt risikoen
Konsulenten vurderer, at vi alle kan hjælpe med at italesætte dette overfor hinanden og vore medarbejdere.
Ifølge Jens Skov Rasmussen er det især husdyrsygdomme som mund- og klovsyge og afrikansk svinepest, som vi er specielt bange for i dansk landbrug.
Det er fødevarer som kød (undtagen frølår og tarme), mælk og produkter af kød eller mælk, der ikke må indføres fra tredjelande til EU.
Ved rejser imellem enkelte EU-lande og Danmark er der, ifølge konsulenten, også forholdsregler, man bør efterleve.
Brug personalehåndbogen
Jens Skov Rasmussen opfordrer til, at disse vilkår indskrives i en personalehåndbog, som man så kan tage frem en gang imellem og gennemgå et aktuelt emne, som for eksempel specifikke karantæneregler for ejendommen.
På Fødevarestyrelsens hjemmeside findes der endvidere mere information om emnet under: Privat ind- og udførsel af fødevarer.
Afrikansk svinepest er en af de sygdomme, som vi er særligt bange for i dansk landbrug. Arkivfoto