Fødevarestyrelsen skærper kontrollen af svinetransporter

Fødevarestyrelsen har hidtil gennemført indladningskontrol på 100 transporter om året. Dette antal øges fra 1. juli og resten af året til 250 kontroller om måneden.

Ved en indladningskontrol skal embedsdyrlægen blandt andet kontrollere dokumenter, indretning af transportmidlet samt læssetæthed af dyrene, så det sikres, at dyrene har den plads, som de skal have under transporten. De dokumenter, der kontrolleres, er logbogen, hvis transporten skal have en, det er transportvirksomhedens autorisation, bilens godkendelse, når det er nødvendigt, samt chaufførens kompetencebevis.

På bilen kontrolleres blandt andet reglerne om vand og ventilation, og om bilen i øvrigt er indrettet lovligt, så grisene ikke kommer til skade. Mens grisene læsses, kontrolleres det blandt andet, om de får plads nok. Hvis alting er i orden, vil denne kontrol ikke forsinke transporten nævneværdigt, men hvis der er mangler ved køretøj eller dokumenter, kan man risikere, at transporten ikke kan gennemføres som planlagt.

Logbog

Konstateres det i forbindelse med Fødevarestyrelsens kontrol, at transporten enten mangler en forhåndsvalideret logbog, eller at de faktiske forhold ikke svarer til det anførte i logbogen, vil Fødevarestyrelsens embedsdyrlæge nedlægge forbud mod at gennemføre den langvarige forsendelse.

Forbuddet opretholdes, indtil Fødevarestyrelsen præsenteres for en plan for, hvordan forsendelsen kan gennemføres lovligt. Hvis denne plan indebærer krav om en forhåndsvalideret logbog, skal der indsendes en korrekt udfyldt og underskrevet logbog til forhåndsvalidering i EksportKontrolCenter (EKC) senest to hele arbejdsdage før den planlagte afgang.

Påbegyndes en langvarig forsendelse trods det nedlagte forbud, vil det medføre politianmeldelse.

Skærpet kontrol

Fra den 15. august til den 15. november gennemføres desuden en skærpet kontrol af grisenes transportegnethed.

Dette sker ved, at fremdrivningen skal gå langsommere, så synstiden øges med gennemsnitligt 50 procent, og grisene kan ses bedre. Fødevarestyrelsen foreslår to metoder til at opnå dette, men er også åben for forslag fra den enkelte eksportør, og de skal aftales i god tid forud for transporten.

Her anbefaler styrelsen, at man kontakter sin lokale veterinærenhed snarest muligt, hvis man ønsker at drøfte alternative metoder. Hvis intet er aftalt, benyttes som hovedregel metode 1.

Tre metoder

Metode 1 kan gennemføres i både besætninger og på samlestalde uden at foretage ændringer af den nuværende indretning af rampen. Her skal grisene fremdrives i små flokke på højst 15 grise. Fremdrivningen stoppes ud for embedsdyrlægen. Nu vil grisene begynde at undersøge omgivelserne, og det kan herved give embedsdyrlægen bedre mulighed for at se dem fra begge sider. Når embedsdyrlægen har set, hvad der skal ses, gives tegn til staldpersonale eller chauffør om, at grisene kan drives videre.

Ved metode 2 øges bemandingen af dyrlæger, hvorved kontrollen med dyrene øges, og de kan ses fra begge sider. Denne metode kan vælges af Fødevarestyrelsen, hvis der er bemanding til det, og vil blive foretrukket, hvis transporten for eksempel er afhængig af at nå bestemte færgeafgange eller lignende.

Den 3. metode kan foreslås af eksportøren til den lokale veterinærenhed. Den skal opfylde kravene til den styrkede kontrol, som er, at synstiden øges med 50 procent, og grisene skal kunne ses bedre. Der kan være lokale forhold på de enkelte afgangssteder, som muliggør metoder, der ikke er omfattet af metode 1 og 2. Hvis grisene for eksempel drives frem mod dyrlægen ad en bred gang, og skal dreje til siden for at gå ombord på bilen, kan det meget vel tænkes, at en mindre ændring af rampen eller det sted, dyrlægen står, kan opfylde kravene sammen med fremdrivning i mindre flokke. Fødevarestyrelsen vil vurdere og beslutte, hvorvidt forslag til alternativ metode muliggør, at Fødevarestyrelsen kan opfylde kravene til den styrkede kontrol.

Fødevarestyrelsen vil efter den 15. november  evaluere erfaringerne fra den ændrede kontrol.

cab