bannerPos

Svinenoter: Halebid, dyrvelfærd og influenzavaccine

Redaktionen

21-02-2019 03:00

Dokumentér halebid med billeder

Der er fra Fødevarestyrelsen kommet krav om mere dokumentation for nødvendigheden af halekupering. Der skal fra januar til 31. marts 2019 registreres halebid i den enkelte besætning, så omfanget kan bedømmes i april, hvor der skal laves en vurdering af, om halekupering er nødvendig.

Dyrlægerne hos Svinepraksis DK finder det nemmest gjort ved at tage et billede af grisene med halebid med mobiltelefonen, straks sende dem til ens mail, hvorved der så kommer en dato på, og så kan man senere i ens mailsystem lægge billederne ind i en »Halebidsmappe«.

- Indkøber du grisene ved 30 kilo, kan du hjælpe din leverandør med at dokumentere nødvendigheden af halekupering ved gøre ovennævnte, og så, efter aftale, sende billederne til din leverandør, lyder et råd også fra Svinepraksis DK i deres nyhedsbrev fra januar måned.

Øget kontrol af dyrevelfærd i vente

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann Jensen (V) har varslet skærpet kontrol af dyrevelfærden i svinebesætninger i 2019. Ifølge dyrlægerne hos Vet-Team vil der konkret blive udført nulpunktskontrol i 10 procent af besætningerne i 2019. Nulpunktskontrol betyder, at alle forhold omkring dyrevelfærd i besætningen vil blive gennemgået, og besætningerne vil være tilfældigt udpeget.

Den skærpede kontrolindsats er en konsekvens af resultatet af dyrevelfærdskontrollen i 2017, der viser, at ca. 43 procent af de kontrollerede svineproducenter ikke overholder reglerne. Det er en stigning i forhold til 2016, hvor der var 33 procent der ikke overholdt reglerne

De områder, som har givet anledning til det højeste antal sanktioner hos svin, er: 1. Syge/tilskadekomne dyr får ikke fornøden pleje/behandling. 2. Dyr har ikke permanent og tilstrækkelig adgang til beskæftigelses- og/eller rodemateriale. 3. Manglende eller mangelfulde optegnelser over medicinsk behandling.

Hos Vet-Team deltager de gerne i kontrollen, lyder det i deres seneste nyhedsbrev. Her henviser de samtidig til vejledninger og informationsmaterialet som Seges Svineproduktion har udarbejdet.

Influenzavaccinen kan øge sundheden

Det er mest i vinterhalvåret, at influenzaen driller, men den kan hos grise også ses som en kronisk sygdom, der kører rundt hele året – specielt i farestalden givende sig udtryk i pattegrise, der »rinder« fra næsen, samt eventuel snøften eller hoste, og de er ikke er helt friske. Det meddeler dyrlægerne hos Svinepraksis DK.

Influenza kan medføre store tab, idet pattegrisene ikke vokser så godt og let får andre sygdomme såsom hjernebetændelser eller ledbetændelse fra streptokokinfektioner.

Ifølge dyrlægerne er det vigtigt at få fundet ud af, om man har det i farestalden, for der kan vaccineres imod det. Diagnosen og typen af Influenzavirus stilles ved næsesvaberprøver fra 20-40 pattegrise iblandt 2-4 uger gamle grise. Det er en billig undersøgelse, og noget enhver farestald skal få gjort, hvis man ikke hele året ligger med stabilt og meget højt produktions- og sundhedsniveau.

Vaccination af avlsdyrene før faring beskytter pattegrisene til de er fravænnede. Hos Svinepraksis DK har de set en del tilfælde det seneste år, hvor vaccination har været »som at vende en hånd«, hvor mange sundheds- problemer i farestalden er forsvundet.

Marked: Tyske svinepriser står overfor markante stigninger

Der er stor efterspørgsel på smågrise i Tyskland, og derfor er der udsigt til markante prisstigninger, skriver Danske Svineproducenter.

Udstilling på Landsskuet fyldt op

Nye udstillere er klar til at vise maskiner og produkter på det store dyrskue i Herning den 4.-6. juli

Horsch sætter omsætningsrekord

I 2018 opnåede Horsch den største omsætning i firmaets historie.

Prognose: Smågrisepriser bliver bedre end forventet

Den sæsonmæssige nedtur i tredje og fjerde kvartal bør blive moderat, lyder vurderingen i en ny prognose for smågrisepriserne.

LDM-advokat om Arla-aftale: Vent med at skrive under

Arlas nye aftale, som venter på underskrift fra andelshaverne, giver mindre indflydelse, mere ulighed og farvel til vedtægterne, mener Lauge Fastrup.

Afregningspris, afregningspris, afregningspris

Afregningsprisen har ikke givet overskud til ordentlig honorering og normalt vedligehold for den gennemsnitlige mælkeproducent, mener LDM-formand.
Side 1 af 1495 (29881 artikler)Prev1234567149314941495Next

Digitale brochurer

A-One Danmark er den danske del af Devenish & A-One Feeds og har over 60 års erfaring i landbrugsindustrien. Devenish er førende inden for udvikling og levering af avancerede ernæringsmæssige løsninger i forbindelse med de forskellige udfordringer, som vores kunder står over for inden for svine- og fjerkræsektoren samt i forbindelse med drøvtyggere, kæledyr og heste.

Gennem årene har Hansen & Larsen gennemført en lang række byggeprojekter i dansk landbrug. Vi har sat vores signatur på en bred vifte af kostalde, svinestalde, specialstalde, haller og gylletanke – for nu blot at nævne de mest oplagte projekter inden for dette felt.

Polaris ATV er amerikanske ATV maskiner i høj kvalitet. Polaris Sportsman ATV’er er driftsikre og har lang levetid til gode priser. Vores sortiment omfatter proffesionelle arbejds ATV’er, Rangere som er terrængående med kabine, lad og plads til to Sportsman ATV’er og Ranger er modeller som ofte bliver brugt i landbrug. Vi har også kraftige og sikre børneATV’er, EL-biler og meget mere. Vi har et bredt tilbehørssortiment og redskabssortiment til Sportsman ATV’erne og Ragner modellerne, med det rigtige udstyr og de rigtige redskaber bliver maskinerne nyttige arbejdsredskaber.

– DER ER RIGTIG MANGE PENGE I RENT DRIKKEVAND TIL PRODUKTIONSDYR I LANDBRUGET – ECA-vand også kaldet NEUTHOX, er det nye sort til alle produktionsdyr i landbruget. Waterclean ApS er forhandler af det eneste danskproducerede ECA-vand anlæg i Danmark. NEUTHOX er godkendt af fødevarestyrelsen og registreret (lovpligtigt) i EU! Waterclean ApS har mere end 35 års erfaring i vandbehandling, og rådgivning! Vi kan træffes på tlf. +45 82 30 40 20 eller e-mail: lg@waterclean.dk

Læs de nyeste tilbudsaviser fra P. Lindberg

Se flere brochurer