Ud over besparelser ved sprøjtning er der også besparelser på for eksempel udsæd og gødskning ved at implementere autostyring, hvor graduering og minimering af overlap giver øget udbytte og sikrer mere ensartede afgrøder på marken, lyder det fra Teknologisk Institut.
Overlap uden brug af autostyring på normalt mark-eksempel – her er markens overlap beregnet til 7,4 procent. Er sprøjteføreren i stand til manuelt at lukke sprøjten ned på seks sektioner, reduceres overlap til 4,2 procent. Figur: Teknologisk InstitutTeknologisk Institut har gennem en årrække testet præcisionsteknologier til landbruget og har nu udviklet et såkaldt Digital Twin-værktøj til at simulere overlap ved forskellige arbejdsbredder - med og uden autostyring og med henholdsvis sektions- eller dyseafluk med mere på alle marker i Danmark.
Tager man en mark- og visualiserer overlap ved sprøjteopgaver uden brug af autostyring og kilestyring, så kan overlap opstå både i enderne, mellem sprøjtespor og ved kørsel i kiler.
Uden autostyring
Køres der uden autostyring- er der regnet med to meter overlap i enderne op mod forager.
Overlap mellem kørespor varierer meget- og der er regnet med et overlap på en halv meter mellem kørespor. Ved kørsel ind i kiler vil de fleste sprøjteførere manuelt lukke sektionerne ned, men i praksis er det ofte ikke muligt at nå dette på alle sektioner.
I regneeksemplet er der forudsat- at halvdelen af sprøjten lukkes ned ved kilekørsel.
Med autostyring og sektionsafluk
Ved autostyring og anvendelsen af en sprøjte med sektionsafluk på 12 sektioner fjernes overlap ved enderne op mod forager, samt overlap mellem sprøjtesporene. Desuden vil kilekørsel automatisk sikre aflukning af de 12 sektionen.
- Generelt ser vi en reduktion af overlap på bedriftniveau på tre til seks procent ved anvendelse af autostyring og sektionsafluk, forklarer faglig leder i Teknologisk Institut, Thomas Nitschke.
- Men det afhænger meget af markstørrelsen og antallet af kiler på de enkelte marker. Fordelen med dette system er- at vi kan visualisere besparelsen på aktuelle marker, og dermed besvare det spørgsmål alle landmænd stiller – »kan det betale sig?«.
- Reduceres der for eksempel fem procent i overlap på en bedrift på 200 hektar, svarer dette til 10 hektar der ikke længere skal behandles, uddyber Thomas Nitschke.
Flere muligheder
Ud over besparelser ved sprøjtning er der også besparelser på for eksempel udsæd og gødskning ved at implementere autostyring, hvor graduering og minimering af overlap giver øget udbytte og sikrer mere ensartede afgrøder på marken.
Reduktionen i overlap ved at gå fra sektionsafluk til dyseafluk på marksprøjten ligger normalt under en procent, men her kan hensyn til anvendelsen ved for eksempel højværdiafgrøder og spotsprøjtning på dyseniveau tale for en investering.
Visualiseringsværktøjet, der er udviklet med midler fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen under Uddannelses- og Forskningsministeriet, giver også mulighed for at vise den mest optimale placering af sprøjtespor, så der opnås mindst muligt overlap.
- Det kan desuden være en øjenåbner for landmanden i vurderingen af besværlige områder af marken, som måske med fordel kan udtages af driften, slutter Thomas Nitschke.