Voldsom gebyrskrue presser smågriseeksportør
De seneste to år er gebyrerne på dyrlægekontroller af smågrise til eksport steget med 450 procent. Det har ramt eksportøren Lars Fugl & Søn fra Nakskov på Lolland.
Hvert år forlader millioner af smågrise Danmark for at blive kørt til opfedning i andre lande. Sådan har det været i årevis, men ikke alt er længere, som det var i gamle dage. For de gebyrer, der er forbundet med eksporten af smågrise, har været på himmelflugt.
Det kan man mærke hos Lars Fugl & Søn, der hvert år eksporterer 1,2 millioner 30 kg-grise, typisk til Polen. For den logbog, der skal føres ved transporter over otte timer, har fået en omgang med gebyrskruen de seneste to år, hvor prisen for papiret er steget fra 103 kroner i 2019 til de nuværende 551 kroner.
- Vi omsætter flere og flere grise, så derfor laver vi også flere og flere logbøger. Og med de øgede gebyrer bliver det til en kæmpe omkostning, ligesom gebyrerne for dyrlægens tilstedeværelse også er steget markant. Det er steget lige knapt 450 procent på to år, på logbøgerne. Det er omkostningerne, der stiger så meget, siger Thomas Fugl fra Lars Fugl & Søn til LandbrugØst.
Også udgifterne til dyrlægekontrol fra Fødevarestyrelsen er steget. Her udgør stigningen 35 procent. Thomas Fugl har svært ved at finde en mening med de stærkt forøgede gebyrer.
- Det er en stor hetz mod eksporten. Vi kan ikke sammenligne os med nogle andre, der har så store omkostninger. Det er fuldstændigt vildt med alle de omkostninger. Men vi kan ikke gøre noget. Vi kan bare stå og se til. Jeg føler, at vi er taget som gidsler hos Fødevarestyrelsen, siger Thomas Fugl.
14 grise taget fra
Han forklarer, at de stærkt forøgede administrative omkostninger er kommet på trods af, at der er styr på tingene hos Lars Fugl & Søn.
- Jeg har lige gået vores papirer igennem. I maj eksporterede vi 100.000 smågrise. Af dem har dyrlægen taget 14 grise ud.
Og de 14 grise var taget fra, uanset om dyrlægen havde været der eller ej. Der bliver taget flere fra herovre, men det er på grund af handelsfejl, som de udenlandske kunder står og tager fra, for eksempel hvis grisen har brok, siger Thomas Fugl, der principielt ikke har noget imod kontroller.
- Selvfølgelig skal der være kontroller. Men det kan ikke nytte noget med så store gebyrstigninger. Måske skulle dem, der ikke har styr på deres ting, have flere kontroller, og så kunne dem, der har styr på tingene, få færre. Det kan ikke nytte noget, at vi har samme omkostninger, uanset om man kan finde ud af reglerne, eller om man ikke kan finde ud af reglerne.
Og I har styr på reglerne?
- Det vil jeg da sige, vi har. Jeg skal da ikke sige, at vi aldrig har overtrådt reglerne, for det har vi da. Det har alle da på et tidspunkt.
Én stor hetz
Ifølge Thomas Fugl kan den himmelflugt, som gebyrerne og de øvrige omkostninger, der har været forbundet med eksporten af grise, få mærkbare konsekvenser for branchen fremadrettet.
- Det er der ingen tvivl om. Vi skal have gebyrerne ned. Der er ikke nogen vej udenom. Det kan ikke være rigtigt, at vi belaster et helt erhverv så voldsomt med den slags gebyrstigninger. Det er én stor hetz, siger han.
Tidligere blev udgiften til kontroller betalt af staten, men den ordning fik en brat ende, da der fra den 1. januar 2020 blev pålagt gebyrer, hvilket altså siden er blevet kraftigt forøget.
