Ellipseformet gyllepølse kan give merudbytter i majs

Teknologien er nu flyvefærdig og placering af gylle forud for majssåning responderer med markante merudbytter. Allerbedst er det at placere gyllen i en fladklemt pølse med et ellipseformet tværsnit under majsrækken.

Her ses på en figur, hvordan gyllen placeres 10 centimeter under jordoverfladen i et ellipseformet tværsnit, som er gunstigere for plantens rodudvikling, end hvis den var placeret som en kompakt, cirkulær pølse.

Det er en god ide at placere gyllen i en pølse under majsrækken. Og gerne så tæt som muligt på det tidspunkt, hvor majsen sås.

Det er velkendt. Nu ved man imidlertid også, at det er en endnu bedre ide at trykke pølsen flad og gøre den bredere – nærmest ellipseformet.

Det kom frem under Plantekongressens webinar, hvor landskonsulent Martin Nørregaard Hansen gjorde rede for de resultater, der er fremkommet under det seneste års test af gylleredskaber til placering af gylle ved majsdyrkning.

Plads til mere gylle

- Placeres gyllen i en pølse med en relativ smal tand i de sædvanlige 10-15 centimeters dybde under majsplanten, ser det ud til, at majsens rødder har sværere ved at udvikle sig nedad gennem gyllepølsen.

- Modsat, hvis det er en bredere tand, der skaber et ellipseformet rum for gyllen i en større bredde. Dels kan man herved tildele en større mængde gylle og dels ser det ud til, at majsplanten nu tvinges til at stikke sine rødder gennem det ellipseformede lag, hvilket er positivt for plantens vækst.

Hensigten med forsøgene var ligeledes at finde ud af, om tildeling af fosfor som startgødning nu helt kunne undgås.

Brug fosfor hvis muligt

Uanset mængden er der altid et merudbytte ved at placere gylle som startgødning.

- Mit råd skal derfor være yderligere at placere op til 15 kg fosfor pr. hektar som startgødning i forbindelse med såning. Det kan altid betale sig, hvis man altså har rum til det i sit fosforregnskab, konkluderede Martin Nørregaard Hansen.

Forsøgene er genskabt med kommercielle redskaber, henholdsvis en Horsch Fokus og det nye redskab, Samson Agro og Aarhus Universitet har udviklet. Sidstnævnte er anderledes derved, at hver sektion arbejder individuelt og derfor kan sikre, at gyllen kan placeres helt præcist 10 centimeter under overfladen, hvor majsen efterfølgende sås med en GPS-styret majssåmaskine.

- I begge tilfælde er der ganske betragtelige merudbytter, og vi kan derfor forvente, at gylleplacering forud for majssåning nu kan vise de samme resultater med kommercielt udstyr, konkluderede Martin Nørregaard Hansen.

Husk VF-dæk på gyllevognen

Færdsel i marken med tunge redskaber og gyllevogne kræver dog altid opmærksomhed på dækmonteringen.

- Vi kan se på vore målinger, at der er merudbytter på 1,5 til 2,2 procent ved at køre med VF-dæk og et lavt dæktryk på 1,0 bar i marken.

Ifølge Martin Nørregaard Hansen er effekten af lavt dæktryk i marken både veldokumenteret og værd at tage med, fremfor at køre med tidligere tiders højere dæktryk.

Afgasset gylle dur

Af yderligere resultater fra årets forsøg kunne Martin Nørregaard Hansen tillige fremhæve, at afgasset gylle giver samme eller højere udbytter end kvæggylle, når der tildeles samme mængde ammoniumkvælstof pr. hektar fra de to gylletyper.

Ligeledes giver tilsætning af Vizura-nitrifikationshæmmer til gyllen tendens til et merudbytte på mellem 2,4 og 5,3 afgrødeenheder pr. hektar.

 

 

 

Læs også