Dent-majs fungerer godt i foderplanen

Høj fedtprocent og en vom der fungerer – det er, hvad mælkeproducent Svend Allerslev går efter hos sine køer, og derfor har det stor betydning for ham, at han vælger de rette majssorter til fodringen.

En majskolbe er ikke bare en majskolbe – afhængigt af hvilken sort, man har med at gøre, kan der være rigtig meget forskel. Ligesom det også spiller ind, hvad man har tænkt sig, at majsen skal bruges til: er det helsæd, kolbemajs eller kernemajs?

Det er noget, mælkeproducent Svend Allerslev fra Hemmet er meget bevidst om. Derudover peger han på, at både vind og vejr samt markernes forskellighed spiller en afgørende rolle.

- Det handler lige så meget om, at man kender sin mark – så man skal turde prøve nogle sorter af, fastslår mælkeproducenten, der har 160 årskøer og dyrker 177 hektar med græs, majs og korn.

Majsarealet tæller 54 hektar med sorterne Prospect, Autens og P7034 hovedsageligt til helsæd og Yukon til kerne.

Kernemajs giver mælk i tanken

P7034, der er en Dent-majs, er en af de nyeste sorter, som Svend Allerslev har taget ind.

- Vi var lidt spændte, da vi skulle til at fodre med den – også derfor vi kun tog halvdelen for sig selv til at starte med, fortæller han og fortsætter:

- I år regner vi med, at det skal ligge i stak for sig selv, så vi kan fodre med den først, fortæller Svend Allerslev.

Ifølge Jens Erik Grass, Brødr. Ewers, skal man være opmærksom på, at høsttidspunktet rykker en lille smule for P7034, og at den er lidt mere sildig end de sorter, som de typisk har i området.

- Herude har vi dog ikke haft problemer med, at den ikke kunne blive færdig. Den har næsten kunne tages sammen med de andre sorter – men den har også fået den lidt gode jord at stå på, siger Jens Erik Grass og tilføjer:

- Det gør rigtig meget, og så skal man have de andre sorter der, hvor man ved, at man kan få dem høstet rettidigt.

Passer godt med andre sorter

Han suppleres af Emil Dollerup, produktkonsulent fra Corteva, som også mener, at sorten passer godt sammen med de andre majssorter.

- Man kan tage de andre sorter først og så 7034 til sidst. Bliver den lidt tør, plejer der heller ikke at ske noget ved det, idet stivelsen stadig er tilgængelig, fremhæver han.

Emil Dollerup peger på, at P7034 er standfast og i det brede billede kan anvendes både til kolbe- og helsæd.

Hans anbefaling til kvægbrugerne er at prøve nogle majssorter af, når der er luft til det – præcis som Svend Allerslev gør – og samtidig se på resultaterne af landsforsøgene, hvor Dent-majsen eksempelvis i øjeblikket prøves til kernemajs.

Jens Erik Grass supplerer og slår fast, at man skal vælge de majstyper, der fodrer bedst. Og her har Svend Allerslev kun rosende ord om P7034, som han dyrker på 11 hektar.

- Det er den, der er mest ensartet med foderenheder, og der er ikke for mange udsving, når vi skifter over fra gammel til ny majs, siger han og tilføjer, at udsvingene snart er det værste af det, når man skifter stak.

Han bliver suppleret af Emil Dollerup, der fremhæver, at det er Dent-genetikken og den dermed tidligere tilgængelige stivelse, som gør, at de ikke oplever udsving, når de skifter fra gammel til ny majs.

Majskerne i poser

Svend Allerslev har valgt, at noget af P7034 skal tages som kerner, der kommer i pose.

- Det startede egentlig med, at det var for blød til at høste det hele til helsæd, og så puttede vi det i pose. Vi har øget mængden lige så stille – og fået det lavet, så det kan bruges optimalt i fodringen, forklarer Svend Allerslev om grunden til, at kernemajsen kommes i poser.

Der er automatisk udfodringsanlæg på bedriften og kernemajsen tilføres gennem et foderpåslag.

- Det var efter at have overvejet i tre-fire år, at vi snart skulle til at overveje at gøre noget ved det – i stedet for at smide det i sammen med helsæden – for få ydelsesniveauet op, siger Svend Allerslev.

Jens Erik Grass fra Brødr. Ewers udarbejder foderplanen i besætningen, og han ser en stor fordel ved at fodre med kernemajs, som, han peger på, er den rene vare med størst foderværdi.

- Man får flere kg tørstof af egen afgrøde frem for at skulle ud at købe det. Det er en måde at optimere sit grovfoder på, understreger han.

Og når kernemajsen tilsættes særskilt, er man ifølge Jens Erik Grass sikker på, at man ikke sætter noget energi til i overgangen mellem det gamle ensilage og de nye stakke.

- Men der har I alligevel noget kapacitet herude, så du har blandet det lidt med den gamle ensilage. I kører lidt med livrem og seler, men først og fremmest har det betydet, at I har holdt ydelsen. Der er ellers rigtig mange, som får et dyk i efteråret, når den nye majsensilage tages i brug, siger Jens Erik Grass henvendt til Svend Allerslev.

Majsen skal høstes rettidigt

Jens Erik Grass peger på, at man generelt ikke skal høste majsen for sent.

- I år kan jeg se ud af de analyser, vi får, at vi har meget kvælstof på en del af græsset og en meget, meget høj fordøjelighed – 80 plus på organisk stof – plus at vi har meget sukker i græsensilagen. Det er lidt en udfordrer i den samlede foderplan, som der skal tages højde for, når vi skal lave majs. Vi får virkelig brug for nogle cellevægge, siger han og understreger:

- Derfor skal man virkelig passe på, at man ikke får taget majsen for sent, så cellevæggene bliver for tungt fordøjelige. Dem får vi brug for i år.

Hos Svend Allerslev anbefaler han at gå til den tidlige side med helsæden, fordi de har kernemajs med i foderplanen.

- Sikres gode cellevægge i majshelsæden, kan det spille sammen med de gode stivelseskerner. I har jo også byg, så I kan altid få afstemt, forklarer Jens Erik Grass.

Stor variation

Emil Dollerup er enig med Jens Erik Grass iagttagelser om, at det kan blive en udfordring at få majsen passet ind med græs i år, og så har majsmarkerne varieret meget.

- Det er vidt forskelligt, det jeg har set, men der har været en del fine kolber og tørre stængler, så det er et spørgsmål om, hvor meget man vil have stivelsen eller kvaliteten.

At det er dyrt at skulle købe stivelse ind – og at der ikke er uanede mængder af majs på lager - skal man ifølge Jens Erik Grass også tage med i sine overvejelser.

- Det er vigtigere end nogensinde, at grovfoderet i marken optimeres, fastslår han.

Alt skal gå op i en højere enhed

Sammen med sin far, Nikolaj Allerslev, der er ansat på bedriften og tidligere medejer, gør Svend Allerslev sit til, at der produceres godt grovfoder til dyrene på bedriften, og at der ikke er for store udsving i fodringen.

Der køres med klare strategier både i mark og stald, hvor det hele i sidste ende skal gå op i en højere enhed. Vejen hertil er blandt andet ensartethed i fodringen.

Inden en ny stak bliver taget i brug, bliver der eksempelvis taget analyser.

- Nikolaj og Svend følger vejledningen til punkt og prikke, siger Jens Erik Grass, Brdr. Ewers, og tilføjer:

- Og så er de rigtig dygtige til management i marken.

Svend Allerslev praktiserer at have majs i 14 måneder fra hver vækstsæson.

De forskellige græsslæt bliver blandet sammen i en stak, og der anvendes ensileringsmiddel samt propionsyre i kernemajsen. Når der skiftes foder, sker det i en overgangsperiode på minimum14 dage.

- Vi prøver at lave så ensartet foderplan som muligt 365 dage året rundt, fortæller Svend Allerslev og fortsætter:

- Vi har en stabil ydelse året rundt på 10.000 kg EKM. Vi vil hellere have lidt lavere ydelse med højere fedt og protein. Der skal være noget krudt i den mælk, vi leverer.

Udover at sigte efter dette fodringsmæssigt, er det også den avlsmæssige strategi.

- Vi vil helst have dem lavtydende – det er de køer, der lever længere, fastslår Svend Allerslev.

At have en velfungerende ko, hvor vommen fungerer, er alfa omega på bedriften, hvor køerne fodres otte gange dagligt med det automatiske foderanlæg fra Mullerup.

 

Læs også