Kvælstofudledning og vandmiljø er højt på den landbrugspolitiske dagsorden. Et af virkemidlerne til reduktion af kvælstofudledningen er kontrolleret dræning, som der er forsket en del i – både herhjemme og i udlandet.
Tekst: John Ankersen
DRÆNING Vandmiljø og kvælstofudledning står i disse år højt på den landbrugspolitiske dagsorden, hvor man fra politisk hold udmeldinger målsætninger og krav til reduktion af landbrugets udledning af kvælstof til vandmiljøet, og hvor man i landbruget er optaget af virkemidler til samme.
Et af de virkemidler, der er i spil, er kontrolleret dræning af landbrugsjord – en metode man også kender i flere andre lande.
Kontrolleret dræning går ud på, at man i efterårs- og vinterperioden mindsker afvandingsdybden på et drænet areal til for eksempel 50 centimeter under terræn i stedet på den normale afvandingsdybde i 100 – 120 centimeters dybde.
For at kunne det kræves det, at der etableres reguleringsbrønde på drænsystemet, så vandstanden kan hæves. Antallet af reguleringsbrønde afhænger af arealets hældning.
Danske og udenlandske erfaringer
De seneste år er der høstet danske erfaringer med kontrolleret dræning – ikke mindst i forbindelse med et forskningsprojekt under Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet, som blev gennemført i et samarbejde mellem blandt andre Seges, Aarhus Universitet, Orbicon og Wavin.
Siden har den kontrollerede dræning været afprøvet og testet i flere forsøg og projekter landet over – blandt andet i oplandet ved Norsminde Fjord i Østjylland.
Kontrolleret dræning er – som nævnt tidligere, heller ikke noget ukendt fænomen i udlandet.
I lande som Finland, Sverige og USA er der forsket en del i kontrolleret dræning. Det har dog især været i forbindelse med dyrkning af vårsæd, mens det i Danmark er vintersæden man har fokus på i forbindelse med kontrolleret dræning.