Stadig flere unge fravælger at overtage den fædrene gård, når tiden nærmer sig, at den ældre generation gerne vil stoppe. Chefkonsulent ser flere årsager, men samtidig også nye muligheder, der måske vil kunne gøre det mere attraktivt at blive landmand – også i fremtiden.
RÅDGIVNING - Generationsskifte eller virksomhedsoverdragelse?
Chefkonsulent hos Velas, Lars Boye Larsen, stiller spørgsmålet i begyndelsen af interviewet, da han stadig ser flere og flere større landbrug stå uden en naturlig overtager.
- Det bliver faktisk sjældnere og sjældnere, at vi laver direkte generationsskifte. Vi skal til at tænke på en anden måde. Der er rigtigt mange landbrug, hvor den unge generation enten ikke har lyst til at overtage de store landbrug, eller hvor de ikke tør.
- Jeg tror, det bunder i alt for mange dårlige og negative historier om, hvor hårdt arbejdet i landbruget er, og hvor lidt der tjenes. En påstand, der jo på sin vis er korrekt, men som mange steder heldigvis også er helt forkert, siger chefkonsulenten.
Gradvis overtagelse
Lars Boye Larsen foreslår en model, hvor overtagelsen gøres gradvis.
- Vi skal til at gøre det i step. De unge mennesker har ikke meget erfaring og ofte ikke mange penge, sammenholdt med den store investering, et moderne landbrug er. Modsat har de masser af mod på livet og en gnist, der gerne skal vedligeholdes og fremdyrkes.
- Giver vi dem nu en mulighed for at komme med, uden at de føler, at de risikerer at brænde en halv til en hel million kroner af på noget, der ikke kan fungere, så tror jeg langt flere vil fortsætte med at have lysten og turde, påpeger Lars Boye Larsen.
Muligt at fortryde
Han understreger, at det skal være muligt at komme ud af overtagelsen igen.
- Den unge skal kunne komme med på det niveau, der er økonomiske evner til og så efter et par år beslutte sig for, om det kan lade sig gøre eller ej.
Lars Boye Larsen vedstår, at det ikke skal være en gavebod, som de unge frit kan vælge og fravælge.
- Et forslag kunne være, at hvis den unge for eksempel køber sig ind med en million kroner, kan han komme ud med de 8-900.000 kroner igen efter et eller to år, hvis ikke det fungerer. Det er altid et spørgsmål, hvordan vi værdisætter, men jeg synes, at vi skal have muligheden i spil og begynde at tænke på løsninger. For det bliver nødvendigt inden for den nærmeste fremtid.
Investorer på banen
Der vil være ældre landmænd, der ifølge Lars Boye Larsen, vil foretrække at få deres penge for ejendommen ud med det samme. I så fald vil det kræve samarbejde med andre investorer.
- Men jeg ser faktisk en reel mulighed i, at landmanden selv vil kunne være investor i sin egen tidligere ejendom. Ofte afføder salget af en veldrevet landbrugsejendom en større sum penge til sælger. De kan med fordel investeres, og hvorfor ikke i landbrug, som i alt andet, spørger Velas-konsulenten og påpeger, at andre investorer selvfølgelig også kan komme på banen.
- Og der er faktisk mange, som ser landbruget som et interessant investeringsobjekt.
- Det kræver selvfølgeligt, at der kan opnås et fornuftigt afkast, men vi oplever, at investorerne er villige til at slække på kravet til afkast, hvis ellers det er gode veldrevne landbrug, som de ikke selv skal bruge ledelseskraft på. Derfor vil det også være en fordel, hvis den nuværende landmand fortsat er medinvestor i en overgangsperiode og på den måde støtter den næste generation.
Forsømmer uddannelse af de unge
Den største udfordring for generationsskifte er, ifølge Lars Boye Larsen, at finde de unge mennesker, der har mod på at kaste sig ud i landmandslivet.
- Som jeg nævnte tidligere, er der flere, der ikke tør. De er usikre på økonomien, og tror ikke fuldt ud på, at det kan lade sig gøre at drive en landbrugsejendom med overskud. Og her skal vi altså tilbage til den nuværende generation af landmænd, der skal blive bedre til at give de unge indsigt i virksomhedens økonomi og ledelse.
Chefkonsulenten understreger, at næste generation af landmænd er meget veluddannet, men at de også skal uddannes til praktiske virksomhedsledere.
- De er dygtige til det faglige i stalden og i marken, og nok også til ledelse af medarbejdere. Men det at lære at lede en virksomhed i praksis, tror jeg, landbruget forsømmer.
- De unge skal kende økonomien. Vide om de mange grise, de producerer pr. so, egentlig også er noget, der tjenes penge på. De skal lære at styre økonomien. Være med til at handle foder mv. Kun på den måde tør de selv give sig i kast med det, når det bliver deres tur til at stå for det overordnede ansvar. Hvis de kender vejen og spillereglerne, bliver det mere enkelt, fastslår Lars Boye Larsen og påpeger, at han ikke en gang kan erindre at have holdt budgetmøde med en landmand, hvor hans driftsleder har været med.
- Men hvis de ikke deltager og inddrages, hvordan skal de så lære det, spørger han.