KVÆGPRAKTIK Der er mange begreber og fagudtryk i papirerne fra landmanden og når hun snakker med ham eller hende. Er man så ikke er helt klar over, hvordan det hænger sammen, må man i erhvervspraktik.

Når skatterådgiver  hos LHN, Carina Berndsen,  stødte på begreber som eksempelvis laktationsperiode, heattime-sensor og plansilo, så var hun nogenlunde klar over hvad det var, men absolut ikke hvordan, hvorfor og hvortil det bliver anvendt.

Derfor gik hun til sin arbejdsgiver, direktør for LHN Tage Hansen og forhørte sig om muligheden for at komme i praktik hos en landmand. Tage var med på ideen og fandt hurtigt frivillige landmænd, som gerne ville have en rådiver i praktik.

- Det har været helt fantastisk, at få lov til at prøve tingene ude på bedriften og jeg har virkeligt mærket hverdagen her hos Frank og Birgit Johannsen. Ikke nok med at Frank har ladet mig køre nogle af maskinerne, så har han også givet sig tid til at forklare mig, hvordan nogle af de forskellige teknologier virker, fortæller skatterådgiver Carina Berndsen.

- Og jeg må sige, at jeg er imponeret over, hvor meget anvendeligt teknologi der findes på et landbrug i dag.

 

Helt tæt på bedriften

Kvægbonde Frank Johannsen fra Tinglev tog imod udfordringen og Carina kom i en uges praktik på bedriften.

- Som sådan får jeg jo ikke nogen direkte økonomisk gevinst ud af at have min skatterådgiver i praktik, men det er jo heller ikke det det drejer sig om.  For mig er det meget vigtigt, at jeg kan videregive min viden og få min rådgiver knyttet tættere på bedriften, fortæller Frank Johannsen.

- Carina ved jo alt om regnskab og skat, men ikke så meget om den produktion, der rent faktisk står bag tallene og som udmønter sig i regnskabet. Kan jeg, blot ved at have Carina i praktik, få vist hende nogle af de teknologier vi benytter os af, lade hende gøre noget af arbejdet, siger Frank Johannsen.

 

Workout hele dagen

Klokken er fem morgen og skatterådgiver Mette Grønvold er i erhvervspraktik på Harro Marquardsens kvægbedrift. Malkemaskinerne summer i den store 2x24 side by side-malkestald og gårdens fodermester forklarer Mette, hvordan maskinen skal på.

- Der malkes i et roligt tempo og køerne ved lige præcis hvad de skal. Måske lige med undtagelse af én, som sørgede for at svinge halen i den helt rigtige retning med det resultat, at jeg fik et pænt lag komøg i ansigtet, fortæller Mette Grønvold med et smil.

- Og tænk en gang - fodermesteren kender alle bedriftens 350 køers særheder. Så fordi jeg har lært at sætte én maskine på, så kan fremgangsmåden for den næste ko være helt anderledes, fortsætter Mette.

 

Win-win

Som sin kollega Carina Berndsen, sad Mette Grønvold også tit i den situation, at der var fagbegreber indenfor landbruget hun ikke kendte til. Hvad er et slæt, hvad skal en mælketaxa i en stald eller hvad er en side by side-malkestald?

Da Tage Hansen, direktør for LHN, spurgte kvægbonde Harro Marquardsen, om han kunne tænke sig at få en skatterådgiver i praktik, tog han imod udfordringen.

- Jeg er lidt overrasket over alle de spørgsmål Mette har, men hun kommer jo ikke fra en gård og derfor er jeg også glad for at kunne fortælle og forklare, siger Harro Marquardsen.

- For mig er det ikke så vigtigt, at min skatterådgiver ved alt om slætgræs, mælketaxaen eller en robotskraber. Derimod har det været min intention, at komme tættere på rådgiveren og at give hende et indblik i vores hverdag på gården. Så når vi næste gang snakker om nye investeringer, er det første spørgsmål ikke; hvad er det, hvad bruges det til og hvorfor? Fordelen for mig er, at min rådgiver har en fornemmelse for, hvad det skal bruges til og om det passer ind i min investeringsplan og profil, fortæller Harro.

Mette har også fået meget ny viden med hjem i rygsækken og har været glad sin praktikperiode.

- Jeg er gang på gang blevet imponeret over hvor meget en landmand skal vide og hvor meget teknologi der anvendes i det moderne landbrug. Alene det at gulvet i malkestalden kan hæves og sænkes, så det passer med malkerens højde – det er godt nok smart. Jeg kan meget bedre snakke med næste gang, uden at være bange for, at mine spørgsmål er helt forkerte, slutter Mette Grønvold.