Konsulent:: Tænk allerede nu på sølehuller søerne

- Hvis dine øko-søer leger med vandet, så er det tid til at få etableret sølehuller. Det påpeger specialkonsulent

Kristian Knage-Drangsfeldt.

Tips til sølehullerne

På landbrugsinfo.dk giver specialkonsulent Kristian Knage-Drangsfeldt fra Seges Økologi Innovation følgende tips til etablering og vedligeholdelse af sølehuller:

● Lav sølehullerne i god tid, så de ikke alle skal graves i sidste øjeblik

● Sørg for at tætne bunden bedst muligt ved at hælde vand på overjorden i bunden af sølehullet og så presse jorden så fast som muligt

● Det er lettere at vedligeholde et sølehul med drypslange eller sprinklerslange fremfor at køre vand ud

● Hvis der skal køres vand ud i til sølehullerne, skal der i de tørre varme perioder køres vand ud 2 – 3 gange om dagen. Én runde er normalt ikke nok

● Sølehullerne skal gerne tørres ud ind i mellem, når vejret tillader det, for at reducere smittepresset i hullet

● Der er god fornuft i at havde drypslangesystemet og vandtrugsslangesystemet forbundet. På den måde kan man undgå, at vandet i slangerne til drikketrugene bliver varmt

Kilde: landbrugsinfo.dk

ØKOLOGI Reglerne for økologisk svinehold lyder, at alle grise skal have adgang til sølebad eller overbrusning i sommerperioden.

Men allerede i sidste uge var temperaturen over 10 grader, og solen var meget skarp. Derfor vil der allerede nu være nogle søer, der begynder at vise tegn på, at de mangler et sølehul og solcreme.

Ifølge specialkonsulent Kristian Knage-Drangsfeldt fra Seges Økologi Innovation, så viser behovet for sølehuller sig ved, at søerne begynder at lege med vandforsyningen eller simpelthen prøver at ligge sig op i drikketruget.

 

Varme er en stressfaktor

Grise kan ikke svede, derfor kan varme være en betydelig stressfaktor. Når temperaturen er over 15 grader, skal alle søer derfor have adgang til sølehul.

- Det er dog vigtigt, at du er opmærksom på søernes behov, og får lavet sølehuller, når søerne viser, at de har brug for det. Også selvom temperaturen i løbet af dagen endnu ikke er så høj, at reglerne kræver det, påpeger Kristian Knage-Drangsfeldt.

Læs mere om varmestress via landbrugsinfo.dk. Her finder du også meget mere information om reglerne for økologisk svinehold.

cab

Læs også