Den ekstremt våde vinter, som nu er overstået, har i den grad afsløret især, hvor drænene ikke fungerer, som det skal.

Men selv om der står vand på en mark, er det ikke automatisk ensbetydende med, at drænsystemet ikke fungerer efter hensigten.

- Når der falder ekstremt store mængder nedbør i løbet af kort tid, sådan som vi har oplevet det gentagne gange i den seneste tid, så er det faktisk acceptabelt, at der står vand på markerne i nogle dage efter.

Det siger konsulent i dræning og afvanding hos Seges, Stinna Filsø, og hun tilføjer:

- Blot dræningen kan få vandet til at trække væk i løbet af nogle få dage under mere normale omstændigheder, så er det acceptabelt.

Ifølge konsulenten fra Seges er der flere faktorer, som afgør, hvor store skader, der sker på afgrøder, der kommer til at stå under vand efter store mængder nedbør.

 

Afgrøder i vækst »drukner« hurtigere

- Problemet er størst, hvis afgrøden er i vækst på det tidspunkt, hvor den kommer til at stå under vand. Så forbruger den nemlig ilt og »drukner« derfor hurtigere under vandmasserne, forklarer Stinna Filsø.

- Tilsvarende kan afgrøder, der så at sige ligger i dvale og ikke er i vækst på grund af lave temperaturer, tåle at stå under vand i længere tid, inden der sker skader, påpeger hun og fortsætter:

- Derfor er der mange steder sket omfattende skader på afgrøderne der, hvor de kom til at stå under vand, mens de var i vækst i efteråret.

 

Fulde ordrebøger

Med hensyn til situationen lige nu fortæller Stinna Filsø, at dræn-entreprenørerne rundt omkring i landet bliver kimet ned af landmænd. De fleste af dem har samtidig fulde ordrebøger.

- De entreprenører, der arbejder med dræning, har langtfra fået drænet det, de skulle, henover efteråret og vinteren. Derfor går de en travl tid i møde, når forholdene bliver sådan, at de kan komme i gang med opgaverne, konstaterer Stinna Filsø.

Hun advarer dog mod at tro, at alt er godt, når først drænmaskinerne kan køre i markerne.

- Selv om marken godt kan bære maskinerne, vil de ofte være vandmættede. Det betyder, at det kan gå galt, når man kommer ned i en meters dybde, lyder det fra Seges-konsulenten.

 

Sandjord kan flyde sammen

- Her vil især sandjord kunne flyde sammen i udgravningerne, så drænslangerne ikke kommer til at ligge helt, som de skal. Resultatet kan blive, at de ikke kommer til at virke ordentligt, forklarer hun.

- Er dræn-entreprenørens kalender booket op i perioden før og efter høst, som er de typiske tidspunkter for drænarbejder, kan løsningen være at få dræningen udført i løbet af sommeren i en mark med afgrøde, siger Stinna Filsø.

- Her vil dræn-entreprenøren kunne udføre dræningen under optimale, tørre forhold, påpeger hun og fortsætter:

- Det udbyttetab i form af nedkørt korn, der så vil være forbundet med dræningsarbejdet, skal modregnes den gevinst, der kan hentes ved at få udført dræningsarbejdet i år frem for at vente til næste år.

 

Et regnestykke

- Det er et regnestykke, der er værk af tage i betragtning i beslutningsprocessen, siger konsulenten fra Seges.

Ifølge Stinna Filsø er mange af de drænsystemer, der ligger i dag, etableret i den store dræningsperiode fra 1940 til 1970 og består af teglrør.

- De årlige nedbørsmængder er på landsplan steget med 100 millimeter siden da. Derfor skal de nye drænsystemer, der etableres, have en større kapacitet, understreger hun.

- Typisk er det ikke nok blot at skifte til drænledninger med større dimensioner. De skal også ligge tættere, pointerer Stinna Filsø.

- Det er jo ikke mindst lavninger, der er behov for at omdræne. Her er jorden typisk mere lerholdig, så vandet er længere om at trække væk. Sådanne steder lagde man førhen typisk en enkelt drænledning. I dag vil man i mange tilfælde lægge to til fire ledninger, siger hun og uddyber:

 

Filtergrus gavner

- Især på svær lerjord bør drænene placeres i en indbyrdes afstand på ned til 10-12 meter. Lægger man filtergrus omkring drænene, kan de trække lidt længere, og så kan man for eksempel gå op i 14-15 meter, hvis jorden ikke er for stærk.

Ifølge Stinna Filsø siger en tommelfingerregel, at drænsystemet på almindelig lerjord skal kunne aflede én liter vand i sekundet pr. hektar.

- Er der derimod tale om sandede jorde med stor grundvandstilstrømning og lavbundsjorde, som modtager store mængder vand fra et stort opland, bør drænsystemet kunne aflede imellem 1,5 og 2,5 liter vand i sekundet pr. hektar, slutter Stinna Filsø.