Det danske miljøgebyr på dæk er i stigende grad et problem for den hjemlige branche. Den arbejder nu hårdere på at få pålagt de udenlandske konkurrenter at opkræve den ekstra betaling til at få genanvendt brugte dæk.
- Flere og flere landmænd er også begyndt at købe dæk i udlandet via webshops på internettet, siger økonomi- og driftsdirektør i A/S Ovethi, Lars Schmidt, som også er bestyrelsesmedlem i Dækspecialisternes Landsforening.
En landmand kan spare 225 kroner pr. traktordæk på at slippe for at betale for gebyret, som udenlandske leverandører ikke opkræver, fordi miljøgebyret udelukkende er en dansk ordning.

Ønsker ikke gebyret afskaffet
Landsforeningen har et lobbyarbejde i gang for at få de danske myndigheder til for eksempel at tage sagen op i EU, så der indføres et miljøgebyr i alle medlemslande. Også andre muligheder for at få pålagt udenlandske firmaer, som sælger dæk til danske kunder, er under overvejelse, oplyser Lars Schmidt.
Han understreger, at foreningen ikke ønsker miljøgebyret herhjemme afskaffet for at opnå konkurrencelighed ad den vej.
- Vi mener, at miljøgebyret til genanvendelse er en god ordning, siger Lars Schmidt.
Uden gebyret kan virksomheder i andre lande sælge dæk billigere på det danske marked, end de danske forhandlere kan. Landsforeningen slår på, at dækpriserne vil kunne sænkes, hvis udenlandske konkurrenter også blev pålagt at opkræve miljøgebyret.

Stigende udenlandsk markedsføring
Lars Schmidt siger, at udenlandske konkurrenter i stigende grad markedsfører sig herhjemme.
- Vi mærker det stigende netsalg fra udlandet. Problemet er, at man ikke kan identificere dæk, der er købt på en udenlandsk webshop – for dækkene mærkes ikke. Derfor er der ingen, der har styr på disse dæk – de findes simpelt hen ikke i statistikkerne nogle steder, siger Lars Schmidt.
Han påpeger, at folk, som køber dæk i udlandet uden om den danske gebyrordning lukrerer på den danske genanvendelsesordning uden at være med til at betale til den.
- Vurderet ud fra de fem procent, som Ovethi taber i omsætning til de udenlandske konkurrenter, kunne gebyret sættes mærkbart ned for alle kunder, siger Lars Schmidt.

Markedet er uigennemsigtigt
- Det er samtidig en udfordring, at slutbrugeren ofte ikke kan gennemskue, at vedkommende køber dæk i udlandet, hvorved dækket – selv om det kommer til Danmark – ikke bidrager til bortskaffelsesgebyret. Det gælder også for eksempel landmænd og vognmænd, der måske handler i god tro på nettet, pointerer Lars Schmidt.
Det er et problem, som brancheforeningen nu vil til at skabe mere offentlig blæst om.
- Vi støtter naturligvis nethandlen med dæk, for det er uden tvivl en handelsform, der er kommet for at blive – også for os. Det er udelukkende miljødelen, vi er ærgerlige over, fastslår Lars Schmidt.