Landmænd og forbrugere fandt fælles løsninger

Forbrugere og producenter begravede stridsøksen for at findes fælle løsninger på landbrugets

udfordringer. Dalum Landbrugsskoles kandidatstuderende stod bag tiltaget, der endte ud i løsnings-

forslag sendt direkte til miljø- og fødevareministeren.

Lyttelapperne var slået ud og mundtøjet velsmurt. Man skulle ikke tro, at det var første gang grupperne mødte hinanden. Der blev lyttet godt efter – ligegyldigt – om det var en forbruger eller en landmand, der havde ordet rundt om bordet. Tænketanken Frej stod i samarbejde med Patriotisk Selskab og Dalum Landbrugsskole for arrangementet. Her er det Iben Krog Rasmussen fra tænketankens styregruppe og en af idemagerne bag eventet, Martin Justesen, der er agrarøkonomstuderende på Dalum Landbrugsskole. Dialogen var lige lystig fra start til slut.

Hvad og hvordan skal landbruget producere? Skal forbrugerne diktere det, og hvad gør vi ved misforståelser imellem de to grupper? Det var nogle af de udfordringer, som landmænd og forbrugere i fællesskab diskuterede løsninger på for nylig. Et initiativ fra landbrugets egne rækker, nemlig årgangen af agrarøkonomer og produktionsledere på Dalum Landbrugsskole.

Det hele foregik også på den fynske landbrugsskole, hvor godt 40 unge mennesker i et sammensurium af skolens egne elever, etablerede landmænd, konsulenter og studerende fra Syddansk Universitet (SDU) var mødt op til dialog under overskriften: »Den nye generation tager fremtiden i egne hænder«.

Arrangementet var stablet på benene i samarbejde med Tænketanken Frej og Patriotisk Selskab.

Fremført for ministeren

Overskriften for dagen var ikke uden tyngde, da de løsningsforslag som forbrugerne og landmændene fandt frem til, bliver sendt til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V). Men hvis man spørger Iben Krog Rasmussen, som sidder i styregruppen for Tænketanken Frej, handlede mødet om meget mere end forslag til lovgivningen.

- Det handler om at tage ejerskab, det skal ikke altid være politikerne eller dem, der råber højest, der får ideerne. Det skal være landmændene og forbrugerne selv, som begge har forskellige styrker og indsigt. Landmændene ved meget om deres produktion, men nogle gange har man brug for nogen udefra til at sætte tingene lidt i perspektiv.  

Deltagerne var fordelt i otte grupper, som skulle skiftes til at debattere et af de otte udfordringer et kvarter ad gangen. Forslagene blev til sidst diskuteret i plenum.

Dialog fremfor skyttekrig

Man kunne frygte for en situation a la overenskomstforhandlingerne mellem de offentligt ansatte og deres arbejdsgivere lige nu, når man tvinger forbrugere og landmænd til at samarbejde. Men det var langt fra tilfældet i landbrugsskolens lokaler.

Under dilemmaet social bæredygtighed skulle deltagerne finde en løsning på den manglede forståelse mellem forbrugere og producenter. Her åbnede en forbruger dialogballet med ordene: »Vi ved jo i princippet intet om landbrug, andet end at I forsinker trafikken. De fleste ønsker nok noget a la i Morten Korch-filmene.«

Det mantra rejste et par rynkede bryn fra producenterne. Men det fik også hurtigt konsulent fra Patriotisk Selskab, Jakob Svane, på mærkerne:

- Lige meget hvad, skal vi huske, at forbrugerne altid har ret, så det handler om at finde en måde at mødes på.

Og så var dialogen ellers i gang. Gruppen endte med at komme frem til mere undervisning om fødevareproduktion i folkeskolen blandt andet i fag som Hjemkundskab og Biologi. Som på længere sigt skulle mønte ud i mere nuanceret kommunikation om fødevarer både i supermarkedet, i medierne, men også fra erhvervet selv.  

ikke sort-hvid

To af de forbrugere som var faldet for eventet var SDU-studerende Josefine Aalborg og ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet, Rose Kristoffersen.

- Jeg synes, det er spændende, hvis man som forbrugere kan være med til at flytte afstanden mellem land og by. Og jeg synes virkelig, at vi er mødtes på midten i dag og har prøvet at finde løsninger sammen, sagde Josefine Aalborg.

Begge var de imponeret over åbenheden hos alle parter. Rose Kristoffersen fremhævede, hvor konstruktiv debatten var, da hun ofte ellers oplever landbrugsdebatten som glødende og negativ.  

- Jeg er blevet klogere, jeg lærte i hvert fald noget nyt om kastration af smågrise. Jeg fik et indtryk af, hvilke forskelle der er bare i Danmark og Sverige, og at ikke alle kastrerer - og at det godt kan lade sig gøre. Jeg vidste ikke, at der var så mange muligheder, lød det fra den ph.d.-studerende.

Positivt overrasket

På den anden side af bordet var landmand og Dalumstuderende Alexander Petersen også glad for arrangementets output.

- Det er altid lidt sjovt at høre, hvad forbrugerne tænker. Der var faktisk nogle ting, hvor de var bedre informerede, end jeg regnede med. De vidste blandt andet meget om forskellene på dansk og udenlandsk økologi, det er jo super fedt, sagde Alexander Petersen.

Og stemningen endte næsten, som den startede dog med et lille nøk opad i form af Dalum Landbrugsskoles torsdagsbar, og også her var alle velkomne.

Brainstorm af toppointerne for aftenen.
Social bæredygtighed
     Ejerskabsmentaliteten skal ændres, alt skal ikke være selveje
     Ejerskabet skal tilbage til landmændene og væk fra investorers hænder
     Crowdfunding fra forbrugerne
     Direkte salg af fødevarer hos producenten
     Landbruget skal komme markedet i forkøb ved at kigge forskningen i bedene
Dyrevelfærd
     Mere branding af dyr på græs
     Avl efter dyrevelfærdsparametrene (haleløse grise)
     Jordbytning skal være nemmere
     Ta’ et statement a la Thomas Bertrams faringsvogne og definér din egen dyrevelfærdsløsning
Miljø
    Bliv medlem af DN og gå i dialog om natur- og driftsjord
    Co2-forbrug ved produktionsformen på fødevareetikkerne
    Kompensation ved miljøtiltag som biogasanlæg og vindmøller
Økonomi
    Reformer’ landbrugsstøtten, så den belønner miljøtiltag
    Grønne tiltag skal være frivilligt
    Vi skal være bedre til at dele vores viden og økonomi – a la sharemilking

Læs også