Delte meninger om nyt ulve-udspil fra regeringen

Mandag præsenterede miljøminister Lea Wermelin (S) tre nye tiltag, der skal gøre livet nemmere for lodsejere, der bor tæt på ulve. Udspillet gør dog ikke noget grundlæggende ved problemulve.

Hvis man for alvor skal gøre noget ved ulveproblemerne, skal man have et skarpere fokus på problemulve, slår Erik Poulsen fast.

Mandag eftermiddag løftede miljøminister Lea Wermelin (S) sløret for tre tiltag, der skal gøre livet lettere for dyr og mennesker, hvis dagligdag er mere påvirket af ulve end godt er.

Således opretter regeringen en ny 570 kvadratkilometer stor ulvezone, hvilket indebærer, at husdyravlere i området, der udgør en firkant fra Silkeborg over Herning og Brande til Nr. Snede, kan få tilskud til at få sat de såkaldt ulvesikrede hegn op.

Samtidig bliver tilskuddet sat op fra 80 til 100 procent, så staten altså fremadrettet dækker alle udgifter til anskaffelse af hegnet. Desuden starter regeringen et pilotprojekt, hvor tre husdyravlere får tyske vogterhunde. Det gælder de steder, hvor det er svært at sikre hegnene.

Placeringen af den nye ulvezone er foretaget på et fagligt grundlag, fortæller ministeren.

- Dels har ulven etableret sig her, og dels har der været en række angreb i en kortere periode, og det er derfor, det her område nu er blevet udpeget. Vi ønsker ikke, at ulven skal vænne sig til at bruge husdyr som fødegrundlag. Vi vil gerne have at ulven holder sig så langt væk som muligt fra dyr, og beboelse, siger Lea Wermelin.

Udspillet kommer ovenpå en periode med flere angreb på husdyr, og det får ros med på vejen fra Landbrug & Fødevarer.

- Det er meget positivt, at miljøministeren er åben overfor at se på muligheden for at forbedre ulveforvaltningen i Danmark. Det er vigtigt for de berørte husdyrholdere, at de ikke står alene med deres udfordringer, men at der er en reel vilje til at finde løsninger, siger viceformand Thor Gunnar Kofoed og fortsætter:

- Vi fornemmer, at ministeren i høj grad har lyttet til de ting, vi har fremført og håber, at vi kan fortsætte den positive dialog og sikre, at de forskellige tiltag gennemføres på en sådan måde, at de giver bedst muligt støtte til de berørte husdyrholdere.

Han mener dog, at man kunne have gået videre, for eksempel ved at give tilskud til vedligeholdelse af hegnene.

- Det er dog fortsat en stor udfordring, at der ikke gives tilskud til vedligeholdelse af hegnene, da det er en stor opgave. Vi håber, at vi kan finde løsninger på dette ved dialog med ministeriet, siger Thor Gunnar Kofoed.

Hegn og vogterhunde

- Den nye ulvezone er på 570 kvadratkilometer og ligger sydvest for Silkeborg

- Der er i dag 36 km ulvesikret hegn i Danmark, hvoraf Naturstyrelsen ejer cirka 25 km, mens syv private husdyrholdere tilsammen ejer de resterende 11 km

- Der er ikke dokumenteret ulveangreb i Danmark bag et ulvesikret hegn, der lever op til Miljøstyrelsens standarder herfor

- Staten giver tilskud til tre projekter med to hunde på hvert sted

- Hundene skal være certificerede vogterhunde købt i Tyskland

- Ejeren skal deltage i et kursus om korrekt anvendelse af vogterhundene

- Ingen tyske fåreavlere har mistet får til ulve efter at have anskaffet sig vogterhunde

Kilde: Miljøministeriet

Problemulve stadig et problem

Trods ministerens vilje til at hjælpe landmænd med ulveproblemer, nævnte miljøministeren ikke begrebet problemulve (ulve, der gentagne gange angriber husdyr, red.) med mange ord, da hun præsenterede den udvidede uvezone. Og hvis man for alvor skal problemerne med ulve til livs, skal der gøres mere ved den problematik, mener Erik Poulsen, ulvedebattør og administrator på Facebooksiden »Her er ulven i Danmark«.

- Der er ikke nogen tvivl om, at det vil være en bedre sikring, end der er i dag. Men det er bare ikke det, der løser problemet. Der er ulve, der vænner sig til at angribe husdyr, og det holder de ikke op med, bare fordi det bliver gjort sværere. Så finder de bare et andet sted at jage, siger Erik Poulsen.

Også Thor Gunnar Kofoed efterlyser konkrete initiativer til at gøre noget ved problemulvene.

- Vi anerkender, at ulven er beskyttet efter EU’s habitatdirektiv, men i lyset af de stigende udfordringer med forvaltning af ulven i flere lande ønsker L&F, at ulvens beskyttelsesstatus ændres, så der bliver mulighed for en mere fleksibel forvaltning, siger han.

Miljøministeren slår dog fast, at hun er i gang med nogle konkrete initiativer på området, der er kompliceret af EU-lovgivning, der de facto har fredet ulven.

- Danmark fylder den nuværende ramme for problemulve fuldt ud, som det er i dag. Men jeg arbejder sammen med andre EU-lande, der gerne vil have en mere fleksibel ordning for ulve. Vi har i oktober sendt et brev til EU-Kommissionen om, at vi ønsker det, så det er noget vi arbejder med sideløbende, siger Lea Wermelin.

Hun tilføjer, at hun er åben overfor nye ideer, der kan løse problematikken på en konstruktiv måde. Og miljøministeren er klar til at udvide ulvezonen yderligere i fremtiden.

Vi skal have gang i ulvesikringen med hegn i de her områder, vi skal også have gang i vogtehundeordningen. Men det er klart, at hvis ulven flytter sig, så kan området også ændre sig, lyder det.

- Men det er ikke sådan, at vi vurderer, at bare fordi man begynder at sikre mod ulv her, så flytter ulven sig også. Nej, så er det tværtimod fordi vi vil have, at den skal bruge råvildtet som naturlig føde, fremfor at angribe husdyr, lyder det fra miljøministeren.

Læs også