Ulven skabte debat i Aalborg

Ulvedebatten har fyldt meget i det nord- og vestjyske de seneste måneder. Forleden krydsede LandboNords næstformand, Lars Mellemkjær, og rovdyrpasser, Frank Thomsen, klinger ved et debatarrangement i Aalborg, som havde trukket flere berørte landmænd til.

Nogle jubler over ulvens tilbagevenden til den danske natur efter 200 års fravær, andre ærgrer sig over rovdyrets konsekvenser for både husdyr og livet på landet.

Emnet delte også vandene, da Aalborg Bibliotek for nylig bød på debat om ulven. Næstformand i LandboNord, Lars Mellemkjær, og rovdyrpasser gennem de sidste 30 år ved Aalborg Zoo, Frank Thomsen, havde begge takket ja til at give deres syn på sagen.

- Til at begynde med var jeg fortaler for en regulering, men jeg er med tiden nået frem til, at jeg faktisk slet ikke mener, at der er plads til ulven i Danmark, lød det fra Lars Mellemkjær, der blev bakket op af flere i salen, som selv havde mistet dyr til ulven, mens flere fremmødte også luftede frustrationer over, hvordan ulvens genkomst har ødelagt meget af den landlige idyl og skabt frygt blandt andet i forhold til at lade børn lege i skoven.

Må tilpasse sig

Mens Lars Mellemkjær har svært ved at se en lykkelig fælles fremtid for ulve og danskere, glæder Frank Thomsen over, at Danmark igen kan prale af at have et toprovdyr på fri fod.

- Jeg kan sagtens forstå, at det er træls, når en ulv skaber problemer i forhold til ens husdyr, og jeg er ikke i tvivl om, at man med ulven i nærheden ikke længere kan have sine får og kødkvæg på samme måde, som man havde før. Men jeg mener, at man bør tilpasse sig, for jeg synes ikke, vi kan tillade os bare at sige, at vi ikke gider at have ulven, lød det fra rovdyrpasseren.

Skinger debat

Mens der var langt til enighed om, hvorvidt, der er plads til et rovdyr som ulven i den danske natur, var parterne og flere af de fremmødte i salen enige på et punkt.

- Debatten har haft tendens til at blive lidt skinger fra begge sider. Men for at komme nogen vegne er vi altså nødt til at holde os op ad fakta, konstaterede Lars Mellemkjær, der fik opbakning fra tilskuerrækkerne.

- Jeg synes, det har været en træls debat. Jeg har selv prøvet at miste et får – formentlig til en ulv. Det giver utryghed, og det gør det bestemt ikke bedre, at man bliver svinet til, hvis man skriver noget om det på Facebook. Men man bliver også træt af at høre på landmænd, som argumenterer med, at de var der først, så derfor skal ulven bare ud, lød det fra Kasper Ledet Hansen, der har 40 får til at afgræsse ved Bjergby i Vendsyssel.

- Vi bliver nødt til at finde ud af, hvad vi vil. Vil vi have et kulturlandskab eller vil vi noget andet? Jeg synes, der mangler en klar melding om, hvilken retning man ønsker at gå i, for jeg har svært ved at se, at man kan få lidt af det hele, fortsatte Hansen, der efter mødet kunne konstatere, at man som ulvemodstander og landmand kæmper en svær kamp.

- Man kommer så let til at lyde dum og kynisk, når man argumenterne hele tiden falder tilbage på økonomi, mens de, der er for ulven argumenterer med følelser. De synes, at ulven har ret til at være her, mens det for os i høj grad er et spørgsmål om at drive en forretning.

Balance

Selvom Frank Thomsen håber på, at ulven bliver i Danmark, forventer han dog også med tiden et behov for at regulere bestanden.

- Jeg er ikke en romantiker, som synes, at ulven bare skal have lov at udbrede sig. På et tidspunkt bliver man nødt til at begynde at regulere bestanden, som man gør med mange andre dyr. Det er også en nødvendighed, hvis den skal blive ved med at være sky. Så skal den skræmmes engang imellem. Men jeg tror, der går mange år, før vi har en etableret ulvebestand i Danmark. I hvert fald 20-40 år, lød spådommen fra dyrepasseren.

- Men jeg ser stadig klare fordele i at lade ulven være her. Den kan være med til at holde krondyrbestanden nede og holder krondyrene friske, samtidig vil de også kunne rydde op i vilde katte, ræve, mink og mårhunde. Jeg synes, ulven skaber balance.

For høj en pris

Den balance har Kim Andersen, Hørby, svært ved at se. I starten af året mistede han en nyfødt simmental-limousine-kalv til ulven. Efter mødet i Aalborg fortalte han, at han nu har lukket alle sine kødkvæg ind af frygt for et nyt angreb.

Også Lars Mellemkjær har svært ved at se balancegangen mellem vild natur og husdyrhold gå op i praksis.

- Der er ingen tvivl om, at ulven måske kunne hjælpe i de områder, hvor kronvildt er blevet en stor belastning. Men hvis prisen for det er, at alle husdyr skal hegnes grundigt ind, tror jeg, prisen bliver for høj, sagde landmanden.

- Hvis alt skal hegnes ind, tror jeg, vi får problemer med naturplejen og med at holde den lysåbne natur, for jeg tror, at mange mindre fåreavlere – som står for en stor del af naturplejen – vil give op, hvis det bliver for besværligt at holde får, lød det fra LandboNord-næstformanden, der sluttede aftenen med et håb om, at det EU-direktiv, der lige nu totalfreder ulven, ikke kommer til at diktere fremtiden.

- Jeg har hørt nogle eksperter spå om, at vi om få år vil have over 100 ulve i Jylland, hvis udviklingen fortsætter som nu. Når de få ulve, vi har nu, kan skabe problemer, så kan vi virkelig få problemer, hvis de forudsigelser holder stik. Derfor mener jeg heller ikke, at vi nødvendigvis skal lade EU styre, hvordan vi håndterer den udfordring, og jeg håber på, at man eventuelt vil begynde at tolke regulativet anderledes end man gør i dag.

Læs også