Fra kælegrise til dyrepark

Maria Buus Pedersen, Hobro, havde egentlig besluttet sig for at læse til dyrlæge, nu det snart bliver en mulighed på Aarhus Universitet, men så fik hun muligheden for at købe en dyrepark.

- Jeg var meget i tvivl, og det var et stort skridt at tage, fortæller Maria Buus Pedersen, som dog kunne se, at hun kunne få mange af sine kompetencer i spil ved at vælge dyreparken.

Hun er nemlig både uddannet salgsassistent, dyrepasser og veterinærsygeplejerske.

- Det er en rigtig god baggrund, når man skal køre sådan et sted her, fortæller hun.

Sammen med manden Niels, der også er dyrepasser samt vennen Martin Hermansen, overtog hun stedet 1. januar i år.

Dyreparken er omkranset af træer og søer.

- Det er en perle, vi har fået fat i her – det er fedt, og man har ikke lyst til at tage hjem fra arbejde, understreger Maria Buus Pedersen.

Sådan kom det i hus

Dyreparken startede som en fuglepark, Lillemølle Fuglepark, i 1982, siden blev det til Hobro Minizoo – nu Nordisk Dyrepark.

Maria Buus Pedersen peger på, at det nye navn til stedet godt kan lyde større, end hvad det reelt er.

- Men vi begrænser os ikke med navnet – det kan blive stort, siger hun.

Maria og Niels Buus Pedersen kom i kontakt med de tidligere ejere, da de har haft grise udstationeret der om sommeren, og én dag fik de idéen om at overtage stedet.

Og Maria foreslog vennen Martin Hermansen, der er uddannet slagter og pædagog, at han kunne være med.

- Min egen bank sagde nej, men Martins bank, Spar Nord, endte med at sige ja, fortæller Maria.

Den 23. december fik de tre venner således at vide, at de kunne købe Hobro Minizoo med dyr og to hektar jord for 1.250.000 kroner. Inden da havde de lavet et grundigt forarbejde, og besluttet sig for, at der skulle justeres lidt på billetpriserne.

- Jeg havde blandt andet lavet en markedsanalyse, som viste, at vi burde lægge cirka 20 procent oveni alle priserne, fortæller hun.

Det hele faldt på plads i februar, og de nye ejere var klar til sæsonstart den 1. april.

Formidling er vigtig

Stedet er kendt som en børnepark – et rigtigt familiested. Og det er ifølge Maria et trygt sted at komme, for der er hegn hele vejen rundt, så børnene kan ikke komme ud nogen steder.

- Der kommer mange dagplejere og institutioner her, fortæller hun.

Dyreparken byder på en bred vifte af oplevelser for de besøgende, og Maria Buus Pedersen vil rigtig gerne formidle alt den viden, hun har om stedets dyr. Det gør hun blandt andet gennem flere tilbud, som man kan booke - »dyrepasserens hjælper«, »dyrepasser for en dag« samt grupperundvisninger.

Alle dyr igennem sundhedstjek

Parkens dyr er ene af dyr, som man må holde som privatperson.

- Det er ikke nordiske dyr, som nogle måske antager på grund af navnet på parken, forklarer Maria og fortsætter:

- Men det henviser i stedet til nordisk mytologi – og Hobro er jo i forvejen kendt for blandt andet Fyrkat og Vikingeborgen.

- Vi ville begrænse os rigtig meget, hvis vi kun havde nordiske dyr, fastslår hun videre.

De seneste måneder er der brugt meget tid på at få lavet sundhedstjek, alders- og kønsbestemt og registreret alle dyrene i parken.

- Det er ikke lovpligtigt at mærke mange af dyrene, men vi vil gerne have mulighed for at have styr på det, forklarer Maria. Det er vigtigt for os at kunne skelne individerne fra hinanden, når der skal sendes dyr ind og ud af parken.

Hun lægger ikke skjul på, at hun gerne ser parken udvidet arealmæssigt, både så dyrene kan få noget mere plads samt give flere muligheder for at udvikle parken. Men netop plads til, at dyrene kan udfolde sig, lægger hende meget på sinde.

- Vi skal have anlæg og ikke bure til dyrene, understreger hun og tilføjer:

- Og man kan se, at dyrene nyder at få mere plads.

For at få mere plads til parkens dyr, er der blevet tyndet lidt ud i arterne. Lamaerne er blevet solgt, og det samme er nogle af de lidt mere almindelige stuefugle som nymfeparakitter og undulater.

- Vi vil gerne have noget, der er lidt mere specielt, siger Maria, som også har en drøm om store fuglevolierer til parkens fugle.

Skal der ændres i flokken hos nogle af parkens dyr, samarbejder Nordisk Dyrepark med andre dyreparker. Det er dog ikke alle dyr, de har kunnet bytte sig til.

- Vi har indkøbt dværgsilkeaberne og dværgkrokodillerne, fortæller Maria Buus Pedersen.

Selvom der både er gedekid, føl, griseunger, ællinger og sågar en abeunge i parken, fortæller Maria, at det har knebet lidt med reproduktionen på stedet.

- Vi har ændret en del i fodringen, og det, håber vi, hjælper, siger hun.

Pattedyrene fodres med foder, der er specielt udviklet til dem. Ligesom rovdyrene fodres naturligt – hos sølvræven ligger således en gedebuk, der lige er blevet slagtet.

En god start

Dyreparken har ifølge Maria Buus Pedersen fået en rigtig god start.

- Vi har haft tre gange så høj omsætning som i april sidste år – det er virkelig fedt og bekræfter, at det er den rigtige beslutning, vi har taget, siger hun og tilføjer:

- Det tegner godt – og vi har råd til at ansætte flere folk.

Der er for eksempel lige startet en dyrepasserelev, og der er også blevet tilknyttet en dyrlæge, som har interesse i eksotiske dyr. Maria Buus Pedersen har i forvejen en dyrlæge ansat på deltid hjemme på klinikken på gården i Stenild, som hun ejer med sin mand.

Derudover er der foruden ejerne, ansat to personer over 18 år til at tage sig af cafe og souvenirbutik og i weekenden er der et par ungarbejdere til at hjælpe til. Yderligere er der en fleksjobber, som går til hånde i parken.

I det daglige er det Maria og Martin, som har ansvaret for fodringen af dyrene, og Martin har da også planer om at tage dyrepasseruddannelsen, mens Maria sideløbende har ansvaret for alt det administrative.

Det er tydeligt, at de brænder for arbejdet.

- Vi har en god dynamik i firmaet, selvom vi er flere om at skulle tage beslutninger, understreger Maria.

Og de ansatte bliver hørt og inddraget – også praktikanterne.

- Dagen starter med morgenmøde og et afsluttende møde sidst på dagen. Her kan alle komme til orde, forklarer Maria og fortsætter:

- Her kommer vi også ind på, om der er nogen, som har set noget hos dyrene såsom adfærdsændringer, nogle der har parret sig og så videre.

Besøgsgård med kælegrise

Udover at både Maria og Niels er uddannede dyrepassere, har de også brugt meget af deres fritid på dyr. Det er sket på Stenildhøjgård i Stenild også ved Hobro. Her har de i 10 år, foruden en insektfarm og opdræt af kælegrise, haft en besøgsgård med kælegrise.

- Vi havde fire weekender om året med op til 300 besøgende hver gang, fortæller Maria, som dog mener, at dyreparken kan noget andet.

Grisene fra Stenildhøjgaard er tænkt ind i dyreparkens fremtid, om end der ifølge Maria skal sorteres lidt i dem.

- Vi har allerede flyttet nogle af grisene – dem med unger herud, for det er dem, de besøgende gerne vil se, fortæller Maria.

Påfuglene er også flyttet med samt de to Varulvekatte – der er genetiske mutationer af den sorte huskat. Den resterende dyreflok fra Stenildhøjgaard flytter også med hen over sommeren.

Natzoo og fugleedderkopper

I Nordisk Dyrepark er der allerede sket meget siden overtagelsen, men de nye ejere er langt fra færdige.

- Vi tager det lidt i etaper, men vi vil gerne renovere det hele, så det bliver så naturligt og roligt for øjet at se på som muligt, siger Maria.

Derudover er de i fuld gang med nyindrettelse af det gamle tropehus, som skal udbygges i næste sæson. Her vil der fra sommerferiens start blandt andet kunne ses dværgkrokodiller – der er lige nu to, den ene er i parken, den anden hjemme i køkkenet hos Maria og Niels.

I tropehuset kan man også se flere fugleedderkopper, som Maria Buus Pedersen har særlig erfaring med.

- Jeg har opdrættet i tusindvis af dem, fortæller hun.

Der skal også opføres en Natzoo i forbindelse med tropehuset.

Vikingerne indtager parken

Maria og kompagni vil forsøge at inddrage byens historie på stedet. Derfor har de også fået et samarbejde med vikinger op at stå. De vil hen over sommeren være at finde i parken i højsæsonen, hvor de viser gæsterne metoder til forskellige typer af håndværk, som det blev gjort i vikingetiden.

- Vi har lavet en plads til dem, hvor de kan bo og i dagtimerne vise, gæsterne hvad de laver. Vikingerne sælger også deres egne produkter, så man kan købe nogle af de her souvenirs, fortæller Maria.

Hun håber, at vikingerne i dyreparken vil være med til at fange nogle af de lidt større børn.

- Vi skal have en lidt større målgruppe end førhen, hvor det mest har været børn fra to til 12 år, stedet har henvendt sig til, påpeger hun.

Der er også opført fire shelters i parken med bålplads, hvor man har mulighed for at booke overnatning og opleve parken efter lukketid.

- Vi har masser af idéer og visioner – det er et livsprojekt, siger Maria med et smil.