2022: flere dumpede dyr end nogensinde

Rekordmange kæledyr blev dumpet i 2022. De efterlades i papkasser, transportbure, sportstasker eller indkøbskurve. Antallet af kæledyr, der er efterladt til en uvis skæbne af deres ejer, satte en kedelig rekord i 2022 med 1.382 dyr. Det viser tal fra Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 1812.

De mange dyr var fordelt på 644 enkeltstående sager, da der ofte dumpes hele kuld af for eksempel kattekillinger. Antallet af sager er steget med 25 procent siden 2018, hvilket bekymrer Dyrenes Beskyttelse.

- Det værste er, når dyrene dumpes i skove, på rastepladser eller andre steder, hvor de i værste fald ikke overlever. Tit er det dyreunger, som ikke tåler megen sult, tørst eller kulde. Det er simpelthen så uansvarligt, siger Karina Fisker, Internatchef ved Dyrenes Beskyttelse.

En del af dyrene sættes dog også foran Dyrenes Beskyttelses ti internater, hvor der er en større chance for, at de overlever. Hermed slipper ejeren af dyret for at betale indleveringsgebyr for dyret, som er med til at dække udgifterne til blandt dyrlægetjek, vacciner og neutralisering. Gebyret varierer afhængigt af dyr mellem 200 og 1.000 kroner.

 Dyrenes Beskyttelse vurderer blandt andet, at de stigende forbrugspriser påvirker antallet af dumpede dyr.

Vacciner mod fugleinfluenza forventes inden for fire år

Flere europæiske lande, herunder Frankrig, Italien, Ungarn og Holland, har iværksat forsøg med vacciner mod fugleinfluenza for at komme sygdommen til livs, skriver AgriWatch.

Ifølge mediet er Frankrig længst fremme i disse forsøg. Landet har aflivet 21 millioner dyr i sæsonen 2021/2022 som følge af sygdommen.

I oktober mødtes topaktører fra den globale fjerkræsektor i Paris for at diskutere emnet om fugleinfluenza.

Jørgen Nyberg Larsen, sektorchef i Danske Æg under Landbrug & Fødevarer, var blandt deltagerne. Han vurderede, at selv om der ikke findes nogen EU-godkendte vacciner endnu, vil der snart være en standard inden for vacciner.

Ifølge AgriWatch sagde han: »Personligt tror jeg, at der om tre til fire år vil være en standard på et eller andet niveau, hvor man vaccinerer i områder eller hele lande«.

Ny portal med kortdata til bekendtgørelser

Landbrugsstyrelsen udsteder flere bekendtgørelser, hvor man henviser til kortdata. Som noget nyt samles disse kortdata i en ny portal, »Kort til bekendtgørelser«.

Man finder styrelsens bekendtgørelser på retsinformation.dk, når de er udstedt. På portalen finder man de kortlag, der er nævnt i den enkelte bekendtgørelse.

Man ser et kort over Danmark, når man åbner »Kort til bekendtgørelser« på Landbrugsstyrelsens hjemmeside. 

I »Kort til bekendtgørelser« er der en liste over bekendtgørelser. Man kan under den enkelte bekendtgørelse se, hvilke kortlag der gælder for lige den bekendtgørelse. Man vil få vist alle kortlagene fra start. Man kan vælge kun at se nogle af kortlagene ved at fjerne og tilføje flueben under de enkelte kortlag.

Søg på en adresse eller zoom i kortet for at komme til det område, man er interesseret i.

Man kan skifte mellem forskellige kortbilag til forskellige bekendtgørelser. Et kortbilag er en samling af kortdata, der kundgøres sammen med bekendtgørelsen.

Når en bekendtgørelse ikke længere er gældende, vil der oven på kortet være en markering af, at kortbilaget er historisk.

Økologisk Landsforening jubler over stigning i eksport af økologiske fødevarer

Der har været rekordstor omsætning i salget af økologiske danske fødevarer i 2021. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Omsætningen er på 3,3 milliarder kroner mod 2,8 milliarder kroner i 2020. Det er en stigning på 17 procent i forhold til 2020, hvor de mange coronanedlukninger rundt om i verden gjorde samhandel mere besværlig end tidligere.

- Det er fantastisk, at eksporten er steget så meget, og at omsætningen er så høj. Det viser, at de danske økologiske virksomheder er exceptionelt gode til at få deres varer ud over rampen. Efter et coronaramt 2020 har indkøberne hos vores internationale samarbejdspartnere stået i kø for at købe dansk økologi, og det cementerer vores helt unikke position som verdensmestre i økologi, siger Pernille Bundgård, der er markedschef for eksport i Økologisk Landsforening.

DC vil fordoble mængden af forædlede produkter

Danish Crown sætter nu turbo på forvandlingen fra slagterigigant til fødevarevirksomhed. Det skriver erhvervsmediet Finans, efter at have talt med Danish Crowns forholdsvis nye koncerndirektør, Tim Ørting Jørgensen.

Første spadestik er allerede taget med byggeriet af en kæmpe fabrik ved Manchester, som skal forsyne millioner af britiske forbrugere med færdigpakket bacon. Flere forædlingsfabrikker kan de kommende år følge i Japan eller på andre fjerne markeder. Der vil ligeledes blive skruet op for produktionen af forædlede varer på Danish Crowns eksisterende fabrikker i Europa.

Ambitionen er, at man med en ny strategi i løbet af fem år skal fordoble mængden af kød, som selskabet forædler til færdige fødevarer.

I det seneste regnskabsår producerede Danish Crown knap 1,2 milliarder kg grisekød. Størstedelen af kødet sælges uforarbejdet som delstykker til andre fødevarevirksomheder.

Palmeolie og soja skal være afskovningsfrit

Fra midten af 2025 skal produkter med palmeolie, oksekød og soja, der sælges i EU, være dokumenteret afskovningsfri.

Ny EU-lovgivning gør, at hverken producenter eller forhandlere må sælge varer, hvor råvarerne stammer fra landbrug, der har ryddet skov til fordel for plantage, skriver Børsen.

Det får betydning for danske virksomheder, fortæller Aske Skovmand Bosselman, der er lektor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

Lovgivningen rammer først og fremmest de operatører, som sender varer ud på det europæiske marked. De skal dokumentere, at der ikke er ryddet skov, hvor varen er dyrket.

Det samme gælder handlere – med undtagelse af små og mellemstore virksomheder – der handler med varer på det europæiske marked.

Tilskud til teknologi på økologiske bedrifter

Siden midten af december har man kunnet søge om tilskud til forskellige teknologier på sin økologiske bedrift for sidste gang. Ansøgningsrunden er åben frem til 1. marts 2023. Ordningen er åbent for sidste gang, da der i Landbrugsaftalen fra 2021 ikke er planlagt yderligere ansøgningsrunder. Man kan søge tilskuddet, hvis man er økologisk landbruger eller lige har søgt økologisk autorisation.

Den økonomiske ramme er på hele 140 millioner kroner, så der er god mulighed for at få tilskud. Der er fastsat et fast beløb for hver teknologi, og man kan få 40 procent i tilskud. Man skal huske at overveje sine valg af teknologier grundigt. Man kan nemlig ikke længere ændre sit projekt, og man kan heller ikke søge om forlængelse – derfor har man valgt at fastsætte projektperioden til to år. Projektperioden starter den dag, hvor man sender sin ansøgning om tilskud.

Ny rapport peger på potentialer for økologisk omlægning

En ny rapport fra Økologisk Landsforening redegør for forholdet mellem udbud og efterspørgsel på de økologiske markeder – og på baggrund af samtaler med nøglepersoner fra den økologiske værdikæde konkluderes det, at økologien måske nok er presset nu, men at der kommer fremgang på længere sigt.

Rapporten henvender sig både til konventionelle landmænd, der er interesserede i at omlægge til økologi, og til økologiske landmænd, der er interesserede i at udvikle deres bedrifter efter forholdene på markedet. Dermed kan rapporten fungere som supplement til de omlægnings- og udviklingstjek, som også udbydes gratis i 2023 hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug, og i sidste ende bidrage til, at det økologiske areal bliver udvidet.

- Målet med rapporten er, at den enkelte landmand skal kunne få øje på de potentialer, der er på de forskellige markeder. På den måde kan den være med til at inspirere landmanden til justeringer i produktionen, så den imødekommer efterspørgslen, siger Økologisk Landsforenings forperson Louise Køster.

Hele rapporten kan findes på Økologisk Landsforenings hjemmeside.

Et skridt nærmere optimal gødskning af kløvergræs

Forskerne fra Aarhus Universitet har gennemført økologiske gødningsforsøg af kløvergræsmarker for at finde frem til en optimal gødskning i forhold til markens udbytte, andelen af kløver, proteinkoncentrationen og ikke mindst kvælstoffiksering. 

- I alt har vi haft fire gødningsniveauer i det her forsøg. Vi har gødet med 0, 100, 200 og 300 kg total-N pr. hektar i kvæggylle. Hvis man ser på udbyttet af tørstof, er der er signifikant fremgang i udbyttet til og med 200 kg N. Der er også en lille stigning ved 300 kg N, men den er ikke signifikant. Derfor konkluderer vi, at 200 kg N er mest optimalt i forhold til udbyttet, siger Henrik Thers, som er forsker ved Aarhus Universitet.

Kløvergræs gødes flere gange om året, og ofte vil man tilpasse gødningen til andelen af kløver. Derfor er det problematisk, at årets første gødning ligger så tidlig, at landmanden ikke kan vurdere, hvor stor en andel kløver, der er på hans mark. Det har forskerne nu en løsning på.

Forskningen viser, at hvis man har en kløverandel om efteråret, som ligger mellem 33-75 procent, så er der en pålidelig sammenhæng til kløverandelen foråret efter. Dog vil andelen være nogle procentpoint lavere. På den måde ved man, hvad kløverandelen vil være allerede inden kløverandelen kan måles, og det giver mulighed for at tilpasse gødskningen.

Dansk frugt og grønt klarer sig godt i kontrol af sprøjtemiddelrester

Danske fødevarer indeholder færre sprøjtemiddelrester end tilsvarende udenlandske varer, viser ny pesticidrapport.

Det viser den årlige pesticidrapport 2021 fra Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet.

Fødevarestyrelsens stikprøver omfatter 1.699 prøver af både konventionelt og økologisk dyrkede afgrøder fra ind- og udland, som bliver solgt på det danske marked. I 34 af prøverne, svarende til to procent af det samlede antal prøver, blev der fundet pesticidrester, som er vurderet til at kunne udgøre en sundhedsmæssig risiko, eller at en sundhedsmæssig risiko ikke kunne udelukkes.

I konventionelt dyrket frugt fra hele verden blev der fundet pesticidrester i 84 procent af frugtprøverne. Til sammenligning var der restindhold i 60 procent af de danske prøver af konventionelt dyrket frugt.

I konventionelt dyrkede grøntsager fra hele verden var der pesticidrester i 42 procent af prøverne, mens 24 procent af prøverne fra danske grøntsager indeholdt pesticidrester.

Pesticidindholdene var under maksimalgrænseværdien i 96 procent af samtlige undersøgte stikprøver af konventionelt dyrket frugt og grøntsager.

Alm. Brand Group styrker servicetilbud til landbrugskunderne

En traktor skal gerne hurtigt ud i marken igen, hvis den bliver skadet. Alm. Brand Group satser på at kunne få skadede landbrugsmaskiner endnu hurtigere tilbage fra værksted end tidligere efter sammenlægningen af Alm. Brand og Codan.

Når det kommer til sværdgods, det vil sige lastbiler, traktorer, gravemaskiner og andet specialmotorkøretøj, skal skaden typisk besigtiges af en taksator, hvorefter en rapport sendes til forsikringsselskabet med overslag og vurdering af, hvordan udbedringen skal udføres. Alm. Brand har ikke selv haft specialister indenfor landbrugs- og sværdgodsmaskiner, så denne opgave har været udliciteret til en samarbejdspartner, Taksatorringen. Codan har historisk altid haft egne taksatorer ansat.

Ændringen betyder, at Alm. Brand opsiger sit samarbejde med Taksatorringen og i stedet udvider og tilfører flere ressourcer til den interne taksering af skader på køretøjer, således at al taksering fremover foretages internt.

Dansk klimakonference er første af sin art i verden

Det nytter ikke, at forskere og virksomheder verden over hver især prøver at opfinde den dybe tallerken for at reducere landbrugs- og fødevaresektorens klimaaftryk. For effektive klimaløsninger kræver, at parterne arbejder tæt sammen på tværs af landegrænser og sektorer.

Derfor vil videns- og innovationshuset Seges Innovation nu samle verdens virksomheder, forskere og beslutningstagere inden for landbrugs- og fødevareområdet. Det sker til den internationale klimakonference Agri-Food & Climate Circle, der som den første i verden samler eksperter og praktikere på tværs af universiteter og virksomheder.

Den internationale konference har syv hovedområder: Dokumentation af grønne initiativer, optimal ressourceudnyttelse, forbrugerindflydelse på grøn omstilling, bæredygtig anvendelse af jorden, bæredygtig husdyrproduktion, skift til mere vegetabilsk protein og bioteknologi som alternativ kilde til protein.

Agri-Food & Climate Circle finder sted 10-11. maj 2023 i København.

Business