Ubegrænset adgang til alle artikler online
Hos Velas sætter man generelt grundlovsdag som sidste dag for majssåning. Herefter bør man overveje andre løsninger end at så majs i sine grovfoderarealer. De allerede såede majsmarker har på grund af kulde og regn ikke fået noget stort forspring.
Rugsorter fra KWS har i flere års forsøg vist den laveste mængde meldrøjer. – At undgå meldrøjer i rug drejer sig både om at vælge den rigtige hybridsort og om praktisk driftsledelse, siger Jakob Willas Jensen, KWS.
Poul Anker Nielsen fra Lyne har forsikret sig mod manganmangel ved at bruge YaraMila 21-3-10 PROMANGAN i sæsonen og har samtidigt sparet en mangansprøjtning.
Har der kun været få chancer for at sprøjte her i den regnfulde maj? En opgørelse bekræfter dette. Og hvis man yderligere siger, at der skal være mindst fire sammenhængende sprøjtetimer, så er det kun opfyldt for 11 timer pr. uge nat og dag her i maj.
- Vurdér behovet for insektbekæmpelse inden I kører ud med svampemiddel i vinterraps. Behandling sker med mix af Lamdex og Mavrik uden for biernes flyvetid, lyder det fra Agriadvice.
Det fugtige vejr fortsætter og skaber fortsat usædvanlig gode betingelser for angreb af Septoria mange steder. Men angreb ses først tre uger efter smitten, hvilket i år vil sige fra kommende uge 21 efter pinse. - Derfor anbefales i år kun Balaya til fanebladssprøjtningen, og dosis anbefales øget til 0,6-0,8 liter, lyder det fra Seges.
På Langvang Agro i Borris ved Skjern prioriteres vinterrapsen højt på grund af dens sædskiftemæssige fordele.
Med et optag på 130 kg kvælstof pr. hektar i det sønderjyske og kun 80 kg kvælstof pr. hektar omkring Aarhus, er der store forskellige i de forskellige vinterhvedemarkes kvælstofoptag. Der er dog generelt stigende respons for kvælstoftilførsel op til 200 – 250 kg kvælstof pr. hektar i vinterhveden på næsten alle forsøgslokaliteter. Det tyder, ifølge Yara, på et relativt højt kvælstofoptimum.
Med det pløjefri Conservation Agriculture nedarbejdes svampesmitte ikke i jordbunden, men forgår hurtigt på jordoverfladen. – Det er ren besparelse, lyder det på temadag om CA.
I et nyt og ikke før set samarbejde mellem Agrovi, FRDK og Danmarks Naturfredningsforening blev der onsdag afholdt en vellykket temadag om CA for skeptiske landmænd. - Hos DN ser man et nyt fællesskab med landbruget om mere CA-dyrkning i fremtiden, siger lokalformand.
En haglbyge af værste skuffe ødelagde søndag eftermiddag Anders Hansens 17 hektar store rapsmark totalt. - Jeg stod og så den gå fra gul til grøn på bare fem minutter, fortæller han.
Hardy Hansen har års erfaring med fremavl af præbasis såsæd af både maltbygsorter og hvedesorter. I år har han blandt andet hvedesorten RGT Bairstow til fremavl i sit sædskifte – en ny sort han har store forventninger til ud fra dens nuværende udvikling.
Fra sine 15 år med fremavl ved Hardy Hansen, at det kræver en ekstra indsats og kapacitet i arbejdskraft. Til gengæld forventer han, at hans kontraktfirma vælger en fornuftig højtydende sort til ham til fremavl.
- Grisetraileren kan ikke sammenlignes med en almindelig investering i transportudstyr. På en måde udgør den jo en del af staldanlægget og erstatter udleveringsrummet, siger Karl Ole Jokumsen.
Foreløbigt har den lille John Deere direkte såmaskine leveret varen med flot fremspiring i det gamle græstæppe i sidste sæsons frøgræsmark. Med stor plantørringskapacitet er Svejstrup Østergård forberedt – også til dyrkning af proteinafgrøder til eget foder.
Med stor plantørringskapacitet er Svejstrup Østergård forberedt – også til dyrkning af proteinafgrøder til eget foder.
Græsukrudt starter ofte lidt ubemærket på den bare jord i sprøjtesporerne. - Hvorfor så undlade plantedække i disse spor, spørger irsk landmand.
Efter omtale i Effektivt Landbrug af 17-årige Anton Pedersen, der selv har sparet sammen til traktor og såmaskine for at så blomsterstriber rundt på Sjælland, har interessen været overvældende. - Vi havde sat et højt mål om at så 40 kilometer blomsterstriber. Nu har vi bestillinger på over 80 kilometer, fortæller hans far, Rasmus Pedersen.
Ny biostimulant til det danske marked skal styrke særligt kartoflers modstandsdygtighed overfor varme- og tørkestress. Quantis er Syngentas første biologiske middel på det danske marked, og er en biostimulant, der er særligt effektiv i forebyggelsen mod stress fra varme. Midlet modvirker den skade, klimaet kan forvolde afgrøden og kan derved forsikre mod udbyttetab.
Sammenlign dine egne afgrøder med naboernes indenfor 10 kilometer. Og se om hveden står bedre i år i forhold til de seneste fire år. Seges har opstillet satellit-målinger for 10-dages perioder, og pr. 11. maj ser det rimelig godt ud for vinterhvede og vinterraps.
Nedbøren og det varmere vejr har sat mere gang i væksten – ikke mindst af svampe i vintersæden.
1.- 2. september omdannes store arealer i det nordlige Holland til verdens største kartoffeludstilling, som atter bliver afviklet med forventeligt 16.000 gæster og knap 300 udstillere.
I denne vækstsæson kan Cortevas nye banebrydende Pioneer-rapssort, der som den første er modstandsdygtig overfor angreb af knoldbægersvamp, ses i storparcel-forsøg rundt i landet. – I et år som dette med byger og vanskelige sprøjteforhold er den en god forsikring, lød det i marken på Førslev gods i sidste uge.
Udbytterne for hvedegræs er i dag jammerlige, siger professor i plantebiologi Michael Palmgren, der i nyt forskningsprojekt sammen med kolleger vil se på, hvordan udbytterne kan blive hævet. Lykkes det, så vil man her kunne sænke landbrugets samlede CO2-udledning med 10 procent, lyder det.
Det er første sæson, hvor N-tildelingen ved hjælp af præcisionsteknologi generelt kan give nedslag i efterafgrødekravet. Er det klogt eller bare endnu et skridt ud i bureaukratisk uføre?
Det er netop blevet godkendt, at der kan anvendes op til 1,2 l/ha Cuadro® NT i alle frøgræsafgrøder. Seneste års forsøg i græsfrø viser, at anvendelse af 300 g/ha trinexapack kan give helt op til 230 kg frø i merudbytte.
Jens Martin Bramsen i Haderslev ser sortsblandinger som et godt middel til at fremme sundhed og risikospredning i hvededyrkningen.
EU-Kommissionen har afleveret en rapport til EU-Parlamentet om fremtidig brug af nye genteknologier. Rapporten åbner en dør for, at gensaksen Crispr/cas9 kan tages i brug i planteavlen i fremtiden.
Hos Emmelev foreslår man politikerne at se mod rapsen, når det kommer til at sikre nogle af fremtidens kvælstofreduktioner. Tæl det med som efterafgrøde, lyder det fra grovvareforretningens direktør. Hos Seges kalder man tanken for interessant, men desværre ikke helt så lige til, som den ellers lyder.
