Skovrejsning og klimaet
Fire hektar skov giver årligt balance i klimaregnskabet for en familie på fire.
Sådan opmagsineres CO2 i naturen, her illustreret ved en egeblok i den gamle Landbohøjskoles have på Frederisberg. Det er Søren Paludan på bænken. Privatfoto.
- Skovrejsning betyder noget i klimaregnskabet. Sådan lyder det fra skovrider og landskabskonsulent Søren Paludan.
- En hektar skov lagrer omkring et ton CO2 om året. Det er cirka det samme som en gennemsnitsdansker forbruger. Omregnet betyder det, at fire hektar ny skov giver balance i klimaregnskabet for en familie på fire.
Og problemstillingen er meget aktuel, lyder det fra Søren Paludan, der henviser til de seneste klimarapporter, der indikerer, at vi er tæt på det såkaldte tipping point, hvor den globale temperaturstigning og følgende klimaændring er tæt på at være ude af vores kontrol.
- Måske processen allerede er kommet ud af kontrol?
Skovrejsning gør en forskel på CO2 regnskabet Søren Paludan peger på en blandt flere løsninger.
- Skovrejsning kan gøre en forskel og her kan den enkelte trække i den rigtige retning: Ny skov absorberer CO2 hvert eneste år, så længe vedmassen opbygges, og det er måske en periode på 50 til 100 år.
- Og i det omfang vi skover og sælger træet til møbler eller konstruktion bindes CO2´en yderligere mange år. Som eksempel peger Søren Paludan på, at norske stavkirker har bundet CO2 i over 1.000 år.
- Derfor er det også lidt grotesk, at mange miljøbevidste politikere ønsker 10 procent urørt skov i Danmark.
10 procent er cirka 60.000 hektar skov, vel at mærke 60.000 hektar, der modsat dyrket skov, ikke bidrager positivt i klimaregnskabet, da der så ikke længere må skoves træ til møbler og konstruktion, der ellers i mange år vil kunne oplagre CO2.
- En hektar skov lagrer omkring et ton CO2 om året. Det er cirka det samme som en gennemsnitsdansker forbruger. Omregnet betyder det, at fire hektar ny skov giver balance i klimaregnskabet for en familie på fire.
Og problemstillingen er meget aktuel, lyder det fra Søren Paludan, der henviser til de seneste klimarapporter, der indikerer, at vi er tæt på det såkaldte tipping point, hvor den globale temperaturstigning og følgende klimaændring er tæt på at være ude af vores kontrol.
- Måske processen allerede er kommet ud af kontrol?
Skovrejsning gør en forskel på CO2 regnskabet Søren Paludan peger på en blandt flere løsninger.
- Skovrejsning kan gøre en forskel og her kan den enkelte trække i den rigtige retning: Ny skov absorberer CO2 hvert eneste år, så længe vedmassen opbygges, og det er måske en periode på 50 til 100 år.
- Og i det omfang vi skover og sælger træet til møbler eller konstruktion bindes CO2´en yderligere mange år. Som eksempel peger Søren Paludan på, at norske stavkirker har bundet CO2 i over 1.000 år.
- Derfor er det også lidt grotesk, at mange miljøbevidste politikere ønsker 10 procent urørt skov i Danmark.
10 procent er cirka 60.000 hektar skov, vel at mærke 60.000 hektar, der modsat dyrket skov, ikke bidrager positivt i klimaregnskabet, da der så ikke længere må skoves træ til møbler og konstruktion, der ellers i mange år vil kunne oplagre CO2.
Skovrejsning er en del af løsningen
Og naturligvis har Søren Paludan også en løsning på det: skovrejsning og med tilskud.
- Tilskuddet til skovrejsning på 32.000 kroner/ha betaler omtrent for plantningen og med de øvrige argumenter, der er i skovs favør som bedre jagt, øget herlighedsværdi, daglig glæde og oplevelser, samt en øget ejendomsværdi, ja så er det måske ikke så svært at forstå, at interessen er stor.
- Tilskuddet til skovrejsning på 32.000 kroner/ha betaler omtrent for plantningen og med de øvrige argumenter, der er i skovs favør som bedre jagt, øget herlighedsværdi, daglig glæde og oplevelser, samt en øget ejendomsværdi, ja så er det måske ikke så svært at forstå, at interessen er stor.
Der bør findes flere midler
Politisk mener Søren Paludan, at vi har både en Klima- og en Miljøminister, der kan blive presset til at finde ekstra penge, såfremt der igen i 2018, som tilfældet var i 2017, søges dobbelt så meget som rammen på de 35 millioner kroner.
Søren Paludan opfordrer derfor de mange, der fik afvist deres ansøgninger sidste år, til at søge igen i år. Afsluttende lyder det fra Søren Paludan:
- Martin Luthers ord fra for 500 år siden, da han blev spurgt, hvad han ville gøre, hvis han vidste, at Jorden ville gå under i morgen, nemlig »så ville jeg plante et træ«, - og ja, det kan vi stadig lære af i dag.
Ansøgningsfristen for tilskud til skovrejsning er 15. september.
Søren Paludan opfordrer derfor de mange, der fik afvist deres ansøgninger sidste år, til at søge igen i år. Afsluttende lyder det fra Søren Paludan:
- Martin Luthers ord fra for 500 år siden, da han blev spurgt, hvad han ville gøre, hvis han vidste, at Jorden ville gå under i morgen, nemlig »så ville jeg plante et træ«, - og ja, det kan vi stadig lære af i dag.
Ansøgningsfristen for tilskud til skovrejsning er 15. september.
