I løbet af en måneds tid afholder LVK syv landmandsmøder i hele landet, skriver LVK i en pressemeddelelse.
Møderneafholdes om eftermiddagen og slutter af med en fælles middag.
- Vi har sat programmet sammen på en måde, så alle kan få noget med hjem. Det er vigtigt for os, at vi tilbyder ny og aktuel viden, som også kan bruges i praksis. Vi har for eksempel de seneste uger gennemført et influenzaprojekt i sobesætninger, hvor man ikke vaccinerer søerne. I projektet, vil vi finde ud af, hvad vi egentlig finder af influenza og hvilke subtyper, forklarer Claus Heisel grisefagdyrlæge og chefdyrlæge hos LVK.
Herudover kan deltagerne også få viden om: Løsninger på øresår, ormetest og ormebehandling af slagtegrise samt hvorfor vand er så vigtigt.
Alle interesserede er velkomne.
Det første af de syv møder afholdes den 29. oktober i Østervrå, og det sidste møde den 26. november. Mere info om tilmelding kan fås på LVK’s hjemmeside.