Biler som fugleskræmsler i afgrødemarken

Biler der holder parkeret på majsmarker i Tønder har undret flere borgere. Et særsyn, og det er den økologiske landmand Jens Kristiansen, som er ejer af markerne og de i alt tre biler. Hans forklaring om de parkerede biler er overraskende, for de er kørt ind på majsmarkerne som fugleskræmsler. Råger kan blive op til 25 år gamle, og de er snu, men af en eller anden grund har de respekt for biler. - For syv år siden havde jeg en 18 hektar stor majsmark ved Emmerske. Rågerne spiste det hele. Når de først får øje på noget, så raserer de markerne fuldstændigt, fortæller den 58-årige landmand til JydskeVestkysten For at undgå at de tre marker ved Vennemose bliver raseret igen, har han kørt de tre biler ind på markerne som fugleskræmsler. Og det virker, konstaterer Jens Kristiansen, der gennem snart 30 år har drevet landbruget, hvor han nu råder over 170 hektar og 140 malkekvæg.

Læs også