Her op til jul er det ikke mindst rødkålen, der er i fokus. Der er generelt større interesse i samfundet for at spise bæredygtigt, og det begynder at kunne ses på det, der bliver dyrket på de danske marker. Således er det danske areal med kål siden 2015 steget, og tendensen er fortsat i år.

- Det er sjette år i træk, at kålarealet stiger. Her kan vi se, at Fyn er Danmarks kålcentrum. Samlet set bliver der dyrket godt 1900 hektar kål i hele landet, og her bliver 665 af dem dyrket på Fyn. På andenpladsen har vi Vestjylland, hvor der bliver dyrket 467 hektar, siger Peter Byrial Dalsgaard, teamleder i Landbrugsstyrelsen.

Hvis man samlede alle kålmarker, ville arealet kunne dække mere end 2.600 fodboldbaner, men det er ikke alle steder i landet, at der bliver dyrket lige meget kål.

Midtjysk førsteplads

Hvis man ser på hvilke kommuner, der dyrker mest kål, er det en midtjysk kommune, der indtager førstepladsen. Her er det landmænd i Viborg Kommune, der dyrker allermest med et areal på 269 hektar dog skarpt forfulgt af landmændene i fynske Assens Kommune, der samlet dyrker 251 hektar.

Kål findes i mange forskellige typer, men som i 2015 er det stadig blomkål, der dyrkes mest af i Danmark. I 2021 dyrkes der, samlet set, blomkål på areal på cirka 512 hektar, hvilket svarer til cirka en fjerdedel af det samlede areal, der dyrkes med kål i Danmark. Men spids- og savoykålen vinder lige så stille terræn.

- Blomkål har i mange år været den mest dyrkede kål i hele Danmark, men vi kan se, at hvis udviklingen fortsætter, så vil spidskål og savoykål indenfor en årrække indtage førstepladsen, som den mest dyrkede kåltype, fortæller Peter Byrial Dalsgaard.

Tidligere på året offentliggjorde fødevareminister Rasmus Prehn (S) Danmarks nye officielle kostråd, og her bliver netop kål fremhævet som en af de grøntsager, danskerne bør have med i deres kost, hvis de vil spise sundt og klimavenligt.

Planter