- Vi har sgu ikke noget at skamme os over

Over store dele af Europa siger landmændene nu fra over for, hvad de opfatter som en ustandselig strøm af nye politiske krav til klima, dyrevelfærd og miljø. Men de siger også fra over for aktionerende miljø- og dyreaktivister, der trænger ind på landmændenes ejendomme.

Hollandskfødte Ingrid van den Hengel, der driver en kvægejendom med 140 malkekøer i Lendemark ved Bylderup Bov mellem Aabenraa og Tønder i Sønderjylland, følger debatten og begivenhederne nøje.

Landmandsprotesterne mod »agribashing« begyndte således i hendes fødeland, Holland. 1. oktober kørte tusindvis af vrede landmænd i traktorer til regeringsbyen Haag og skabte op imod 1.200 km kø på de hollandske lande- og motorveje, vurderer myndighederne i landet.

- Også i L&F skal man altså få mærket efter og vide, hvordan de mennesker, som er helt almindelige landmænd, de går rundt og har det. Og tage hånd om dem

Ingrid van den Hengel, landmand i Lendemark

- Det var cirka 100 aktivisters indtrængen på en svineejendom i sommer, der fik bægeret til at flyde over. Politiet så bare til. Og hvis myndighederne ikke engang vil beskytte landmandsfamilier længere, så kommer der et modtryk. Aktivisternes aktion førte til oprettelsen af Farmers Defence Force – en Facebookgruppe, som har sat sig for aktivt at beskytte landmandsfamilier mod aktivisme og agribashing.

- I Danmark er det heldigvis ikke sådan, det så vi forleden, da Greenpeace trængte ind på en dansk svineejendom (hos familien Kjær Knudsen på Sjælland, red.). Her løste politiet opgaven. Men hvis ikke politikere og befolkning får øjnene op, så kan presset blive for stort en dag, erkender Ingrid van den Hengel.

Skuffet over L&F

Siden 1993 har hun boet i Sønderjylland, hvor hun blandt andet har taget Grønt Bevis på Gråsten Landbrugsskole. I dag sidder hun også som næstformand i LandboSyd. Og hun mærker tydeligt en opgivende stemning blandt sine danske kolleger i disse måneder.

- Jeg tror, der er en forståelse for vores situation i befolkningen

Ingrid van den Hengel, landmand i Lendemark

- Folk bliver apatiske. De opgiver at gå til møder. Og jeg savner ærligt talt en reaktion – også fra Landbrug & Fødevarers top – i alt dette. Jeg er skuffet. For hvad gør L&F for, at det hele ikke ender med, at landmændene i Danmark også føler sig presset til at køre i traktor til København?

- Vi har sgu ikke noget at skamme os over. Og det skal vi turde stå ved! For det giver så meget mening at producere fødevarer. Selv New York Times har skrevet om landmændenes protest i Holland. Herhjemme sker der intet. Heller ikke på Axelborg. Vi lever bare i en lille, dansk osteklokke, fastslår Ingrid van den Hengel.

Alle skal kunne følge med

Har protesterne i Holland haft nogen effekt?

- Ja. 89 procent ud af 2.700 adspurgte siger i en hollandsk undersøgelse, at de er enige i landmændenes protester. Og at landmændene skal beskyttes bedre.

De tyske landmænd kører 22. oktober til landbrugsministeriet i Bonn og til andre byer i landet i traktorer. Belgierne og franskmændene protesterer på gaderne. Hvorfor så ikke gøre det samme i Danmark?

- Vi skal ikke køre til København i traktor. Vi skal sige, hør nu her: I kan ikke bare læsse på og læsse på med nye krav til landmændene. Jeg kan som mælkeproducent kun investere en krone én gang i dyrevelfærd, i klima, i miljø osv. Jeg er enig i, at vi skal være klimaneutrale. Og det vil vi gerne arbejde henimod. Men vi skal kunne følge med – alle sammen.

- Også i L&F skal man altså få mærket efter og vide, hvordan de mennesker, som er helt almindelige landmænd, de går rundt og har det. Og tage hånd om dem.

- Jeg tror, der er en forståelse for vores situation i befolkningen. De fleste ved godt, at danske fødevarer er okay. Det er måske kun fem procent, der er meget radikale modstandere af landbruget, siger Ingrid van den Hengel.

Mangler nuancer

Hun kalder landbrugsdebatten i Danmark for unuanceret og følelsesladet.

- Der kommer hele tiden en unuanceret kritik af landbruget. Besættelsen af et hollandsk svinelandbrug i sommer vakte som nævnt så megen vrede, at det førte til modreaktioner fra landmændene.

- Folk bliver apatiske. De opgiver at gå til møder

Ingrid van den Hengel, landmand i Lendemark

- Alle landmænd er trætte af at være yndlingsoffer for aktivister og politikere. Der er fortsat et stykke til, at danske landmænd går på gaden. Men det er bemærkelsesværdigt, at ingen forholder sig til, at hvis ikke danske og hollandske landmænd producerer fødevarer, så skal fødevarerne komme et andet sted fra.

Presset er enormt

Modargumentet mod produktionen i Danmark og Holland er, at begge lande er små lande, som producerer langt flere fødevarer, end der er behov for på hjemmemarkedet?

- Landbruget er en stor del af Danmark og af vores samfundsøkonomi. Og vi er nogle af de bedste til at producere fødevarer. Med hensyn til miljø, klima og dyrevelfærd.

- Smadrer man det, vi har bygget op – både i Holland og Danmark – så flytter produktionen hen, hvor der ikke er lige så meget styr på medicinforbrug, på dyrevelfærd og på klima. Det forholder kritikerne sig slet ikke til.

- Og man kan ikke bare blive ved med at kræve mere og mere af os. Presset er enormt. I Holland taler man om at halvere husdyrproduktionen, selvom landbrugsministeren forsikrer, at det ikke bliver »mere« end 30-40 procent.

- Der er samtidig politikere i partiet Partij voor Dieren i Holland, som for eksempel vil forbyde skadedyrsbekæmpelse af rotter. Her skal man huske, at Holland nærmest er én, stor by efterhånden. Her tror jeg ikke, vi havner i Danmark. Der er jeg nok lidt mere optimistisk. Men vi er virkelig under pres, og vi skal være tydeligere i den her debat, slutter Ingrid van den Hengel.

jll@effektivtlandbrug.dk
telefon 63 38 25 48