Skovdyrkerne designer blandt andet nye skove, som er målrettet til eksempelvis bedre jagt eller høj klimaeffekt.
SKOV Skal den nye skov producere råtræ, forbedre jagten – eller er klimaeffekt det vigtigste formål?
Det spørgsmål skal nye skovejere overveje tidligt i projekteringen, råder forstfuldmægtig Anders Holt Holm hos Skovdyrkerne. Hovedformålet er nemlig helt afgørende for valg af træarter og design af skoven.
- Hvis klima og CO2-binding er højest på ønskelisten, så bruger vi ofte højproduktive træarter som eksempelvis hybridlærk og sitkagran i det omfang, det er muligt inden for tilskudsordningens rammer. Det gør vi for at få en hurtig tilvækst og dermed høj binding af CO2. Handler det derimod om jagt, bruger vi andre træarter og arbejder med at skabe variation og vildtvenlige biotoper, siger Anders Holt Holm.
Træarter til forholdene
- Den første forudsætning for succes med skovrejsning er, at vi får valgt de rigtige træarter til de lokale forhold. Er det høj eller lav jord? Er den sandet eller leret? Derudover skal man være opmærksom på, at nogle arter er sårbare overfor hård og sen frost, siger Anders Holt Holm, som oplyser, at Skovdyrkerne bliver mødt af mange forskellige ønsker.
Det kan for eksempel være bedre biodiversitet, bedre jagt og herlighed og så videre. Et stigende antal nye skovejere har klimaeffekt højt på ønskelisten. På kun få hektar kan der opnås en høj klimaeffekt med skov.
- For hver hektar skov, der plantes, kan der med tiden optages i gennemsnit cirka 11 tons CO2 årligt, svarende til udledningen fra cirka to danskere, skriver Dansk Skovforening.
I forhold til klimaeffekt er det mest aktuelle problem at standse udledningen af CO2 fra brug af de fossile ressourcer. Her kan træ gøre en forskel. Alt, der kan laves af olies kulbrinter, kan ifølge skovforeningen laves af træs grundbestanddele.
Skov til herlighed og jagt
Ifølge Anders Holt Holm står den gode jagt også højt på ønskelisten hos mange.
- Når det handler om skovrejsning med fokus på jagt, vil vi typisk lave nåleholme, som giver variation og skjul for vildtet. Vi vil bruge lysåbne arter som birk og eg, som tillader, at der kommer græs i skovbunden til glæde for vildtet, forklarer han.
Anders Holt Holm nævner også en træart som vildæble, der smider foder til vildtet i efteråret.
- Derudover er det godt med mange biotoper. Det kan være en jordvold, en sø i skoven, lysåbent areal og så videre, siger han.
Stor skovrejsningspulje
Anders Holt Holm fremhæver, at der lige nu er gode muligheder for at opnå tilskud til skovrejsning.
- Puljen er i år dobbelt så stor som normalt. Det vil sige, at har man et skovrejsningsprojekt, så er det bare med at få ansøgt. Vi ved ikke, hvordan mulighederne bliver i de kommende år, oplyser Anders Holt Holm og fortæller, at Skovdyrkerne tilbyder gratis screeninger af kommende projekter.
- Det betyder, at hvis en landmand har et muligt skovrejsningsprojekt, så udfører vi gerne en gratis en forundersøgelse af, om der er god mulighed for at opnå tilladelse og tilskud til projektet. Vi tilbyder også et gratis konsulentbesøg, siger han.
jba