Med en ny metode kan forskere fra Københavns Universitet omdanne blod fra slagtesvin til smagsneutralt proteinpulver, som kan bruges i fødevareindustrien.
TEKNOLOGI Ved hjælp af et enzym fra papayafrugten har forskere på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet udviklet en metode, så man kan udskille protein fra svineblod.
Resultatet er et fint, hvidt og smagsneutralt pulver, som indeholder 90 procent protein, der kan bruges som kosttilskud i en lang række fødevarer.
Protein fra svineblod har en højere ernæringsværdi end protein fra plante -og mejeriindustrien, som producerer de proteinprodukter, der er på markedet i dag.
- Vi øger bæredygtigheden i produktionen ved at udnytte svineblod som proteinkilde til mennesker. I fremtiden vil flere formentlig få dækket deres proteinbehov gennem alternative fødevarekilder af hensyn til CO2-udledningen og fødevareknaphed, forklarer lektor René Lametsch, som står bag forskningsprojektet, der er foretaget i samarbejde med Danish Crown, Toft Care og Essentia Protein Solutions.
Årligt flyder 60.000 tons svineblod gennem de danske slagterier, som i dag hovedsageligt sælger blodet på det internationale marked for dyrefoder.
Ved at bruge forskernes metode til at udnytte blodet som proteinkilde til mennesker opnår man 5.000 tons rent proteinpulver fra 60.000 tons svineblod.
Testet i mad til ældre
Anvendelsesmulighederne af proteinet udvundet fra svineblod er mange. Forbrugeren kan tilsætte pulveret i juice, is, chokoladebarer, mælkedrikke og meget andet. Men også i sygehusvæsnet og inden for ældreplejen kan proteinpulveret bruges.
- Vi har testet pulveret i en chokoladebar og i kødboller, som vi har serveret til ældre over 65 år, med et positivt resultat. Ældre har generelt en udfordring i at få nok protein, da de bliver mere småt spisende samtidig med, at de har et øget behov for ekstra protein med alderen, siger René Lametsch.
Forskernes metode udskiller også mineralet jern fra blodet, som man kan bruge til kosttilskud eller som naturlig farve i fødevarer.
Mangler investering
Med både forskning og forarbejdningsproces på plads er det ikke teknologien, der er forhindringen. Den ligger klar. Men muligheden for at udnytte svineblodet som en proteinressource, der potentielt kan mindske kødproduktionen og gavne klimaet, venter på en investeringsvillig industripartner, som tør lancere et produkt med svineblods-proteinet i.
- Vi har sådan set afsluttet vores forskning. Den udvikling, der skal til nu, skal ligge i industrien. Vi skal have en partner med, som kan få det videre ud på markedet, påpeger René Lametsch og sammenligner svineblodet med andre alternative proteinkilder, som skyder op.
- Der skal, tilføjer han, en risikovillighed til fra industriens side for at prøve det af på forbrugeren. Man kan sammenligne svineblodsproteinet med insekter, hvor der er samme udfordring. Folk prøver det, og synes måske det er spændende, men det tager tid at vænne sig til.
René Lametsch peger på Kina, som et oplagt eksportmarked for industrien, da kineserne i forvejen er glade for danske grise og har andre præferencer i forhold til fødevarer end for eksempel europæere. Samtidig har det kinesiske marked potentiale til at kunne aftage 5.000 tons dansk svineprotein årligt.
jhal