Italienske Meneguzzo står bag en effektiv ukrudtstrimmer til økologiske afgrøder og specialafgrøder.
MASKINER Yding Smedie & Maskiner er begyndt importen af et nyt italiensk produkt, og det er en ukrudtstrimmer – eller populært kaldet en mekanisk forvaltertrøster – fra Meneguzzo.
- Efter flere forespørgsler fra danske landmænd, der søgte en effektiv ukrudtstrimmer til primært økologiske afgrøder og specialafgrøder, og en afsøgning af interessante produkter, faldt valget på Meneguzzo, oplyser Leif Jensen fra den østjyske maskinforretning.
- Vi har, tilføjer han, en stor kundeportefølje både inden for økologiske planteavlere samt mange producenter af specialafgrøder, og det er fantastisk, at vores trofaste kunder bruger os som sparringspartner til at finde de rigtige maskinløsninger. Det udvikler både os som leverandører samt vores kunders bedrifter.
Meneguzzo LOP er udstyret med hydraulisk drevne knivblade, der roterer vandret og dermed skærer planterne over. Modellerne fås i forskellige arbejdsbredder fra 3 til 12 meter. Modellerne over 3 meters arbejdsbredde er med hydraulisk opklap, så transportbredden kun er 2,60 meter.
- Kontrollen af klippehøjden justeres let via den hydraulisk hævbare-ramme. Bommen er opbygget med trapezophæng, der både kan hænge frit, men også mulighed for hydraulisk tvangsstyring, så den er enkel at tilpasse de enkelte arealer, forklarer Leif Jensen.
jhal