Stort potentiale i roetoppe

ROETOPPE I Danmark ønskes biogasproduktionen ikke baseret på dyrkning af specielle energiafgrøder. Derimod arbejdes der ifølge Kurt Hjort-Gregersen, seniorspecialist hos Teknologisk Institut, i stedet på at udnytte biomasse hentet fra husdyrgødning, organisk affald og restbiomasser fra landbruget.

- Vi kører lige nu forsøg med sam-ensilering af halm og roetoppe, som i stor stil efterlades ude på marken, siger Kurt Hjort-Gregersen og oplyser, at de store landbrugsejede biogasanlæg er begyndt at gå med på idéen. Nu opfordrer han også sukkerroedyrkerne til at melde sig på banen.

- Når halmen ensileres sammen med roetoppe, går safterne fra roetoppene så at sige ind og »lukker halmstråene op«, så bakterierne bedre kan få fat i dem. De to restprodukter giver tilsammen et bedre produkt, forklarer han.

Flere fordele

Ensileringen af halm og roetoppe har ifølge Kurt Hjort-Gregersen flere fordele. I modsætning til egentlige energiafgrøder betragtes både roetoppe og halm som restbiomasse, der ikke lægger beslag på dyrkningsjorden, og derfor kan anvendes ubegrænset i biogasanlæg.

- Der sker under ensileringsprocessen en opblødning af halmen, så den bliver lettere at røre og håndtere i anlægget. Ensilagen er jo fugtig, og ilten er væk, formentlig spist op af bakterier i ensileringsprocessen.

- Når man anvender tørt halm, skal det knuses, hvorimod ensilagen, der jo er fugtig, kan køres igennem en stor kødhakker, som er væsentlig billigere i drift. Endelig bevares næringsstofferne i både roetop og halm, og bliver tilbageført til landbrugsjorden i form af afgasset gylle, forklarer han.

Klar opfordring

De store svineproducenter, der har deres egne, store biogasanlæg, er allerede begyndt at eksperimentere med at lave ensilage af halm og roetoppe til biogas, fortæller Kurt Hjort-Gregersen.

- Men sukkeroedyrkerne på Sydhavsøerne kunne godt byde mere ind her. De efterlader roetoppene på markerne, hvor de ligger og rådner op.

- Eftersom sukkerroedyrkerne ikke er meget for at få en grønthøster og aflæssevogn til at køre rundt i roemarken forud for optagningen af roerne, skal toppene nok bjerges samtidig med roeoptagningen.

Det kræver, ifølge Kurt Hjort-Gregersen, en optager med tank og en frontklipper med sideudkast, hvorpå der kan monteres en transportør, der kaster roetoppene op i en vogn, der kører ved siden af.

- Der ligger altså en kæmperessource derude, der bare skal samles op, ensileres og anvendes til biogasproduktion. Måske det kan hjælpe landbruget til at reducere klimabelastningen, vurderer han.