Vise svenskere viser danskere vejen frem

Borgeby Fältdagar er primært for svenskere, men byder også på relevans for danskere. Blandt andet når svenske - og især skånske - landbrug har filtreret de nationale særkender fra og har besluttet sig for, hvilke strømninger fra Danmark, der skal nyde fremme hos kollegerne hinsidan.

Således er der ikke tvivl hos en af medarrangørerne, den svenske maskinproducent Väderstad, om at faste kørespor vil få en fremtid. 12,3 meter hedder den nye standardbredde på adskillige river, skårlæggere, tromler og maskiner til anden let jordbearbejdning, der vil sikre sig adgang til CTF (controlled trafic farming).

Väderstad har nok også ladet sig inspirere fra vest med den lille og velvalgte lift-forløber til flere af sine bugserede redskaber, der aflaster traktoren og pakker mellem traktorens hjul.

Letvægtsroeoptager

Inspirationen går også den anden vej. Den bugserede svenske letvægtsroeoptager Edenhall er for enkelte danske roeproducenter blevet det næste step efter de op til 65 tons tunge selvkørende optagere.

Og så let er en Edenhall heller ikke, når den er fyldt med roer ude i en våd mark. Men ideen er, at maskinen under optagningen serviceres af pendlervogne på bælter eller veludrustede hjulsæt, der kan bringe roerne ud til fast vej og videre transport.

Mega-skårlægger

Fra en, blandt danske planteavlere velkendt person, rådgiver Josef Appell, Appel Agri Consulting, vises den store butterfly fingerklipper fra tyske BB-Umwelttechnik med arbejdsbredder op til 10,5 meter på Borgeby Fältdagar.

- Maskinen kan sagtens arbejde med hastigheder op til 10 kilometer i timen og udgør så et fint alternativ til afpudsning, fortæller Josef Appel.

Efter udstillingen skal den store fingerklipper netop til Danmark, hvor den på Lolland skal prøves til skårlægning af frøafgrøder, for eksempel engrapgræs, bakkesvingel og senere hvidkløver.

Josef Appel repræsenterer også maskinen i Danmark.

Daglig vanding 

Foran danskerne, mener Jacob Johnsen, der er østrigske Bauers repræsentant i Skandinavien, også at de svenske specialafgrøde- og kartoffelproducenter er kommet.

- Til trods for, at vand og strøm er væsentligt billigere for svenske producenter, er de nu begyndt at tage pivot-vandingssystemet til sig. Enten i form af parallel-systemer eller som de klassiske center-pivot systemer, der arbejder på et cirkelformet areal på måske 30-50 hektar pr. maskine.

Ifølge Jacob Johnsen er der mange fordele ved ikke at skulle skyde vandet ud med en kanon, men næsten at kunne drible det ud med langt mindre dråber og hyppigere.

- For eksempel kan man vande afgrøderne med det konkrete behov på fem til ti millimeter i døgnet, hvilket både sparer på vandressourcerne og forhindrer udvaskning. Svenskerne er i gang og jeg tror, vi vil se mere af det i Danmark i årene, der kommer, spår Jacob Johnsen.

Udenfor brugtmarkedet

Den finske firma Kvick-Finn har siden 2005 udviklet et kvikbekæmpelsesredskab.

- Som lille og ny virksomhed skal vi fremstille tingene mere robuste end andre, fordi kunderne ikke kender os endnu. Nu har vi produceret 200 maskiner, og interessant nok findes der ikke nogen Kvick-Finn maskiner på brugtmarkedet, lyder det selvsikkert fra maskinudvikler Boris Lindgard.

Firmaet bag Kvick-Finn, BT-Agro i Finland har vurderet, at der blandt økologer i Danmark er tilstrækkeligt med muligheder for at få relevante maskiner til mekanisk bekæmpelse af kvik og tidsler.

Kvick-Finn maskinen har tre bulle med vingeskær, hvorefter en pto-drevet rotor sender kvikrødderne op ovenpå jorden til udtørring.

- En bekæmpelse, der er så effektivt, at det er virksomt i flere år, hedder det.