Bedre økonomi har givet større fokus på markdræning

Landmændene er i stigende grad blevet optaget af at få drænet deres marker. Det melder flere maskinstationer, som lægger rør. Interessen er steget, efterhånden som landbrugets økonomi er forbedret på det seneste, lyder den generelle melding.
- Landmændene er i det hele taget blevet mere opmærksom på markdræning som middel til at optimere udbyttet af afgrøderne, sådan som driftsoptimering i det hele taget er kommet i fokus.
Hos HS-Dræning i Hjallerup nord for Aalborg siger indehaver Henrik Svenningsen, som opererer over hele landet, at antallet af henvendelser om dræning er steget på det seneste, men også at landmændene er blevet mere kvalitetsbevidste.

Mere fokus på optimering

- Landmændene går mere op i dræn i dag end for 10 år siden. For hvis de ikke kan få vandet væk fra marken, har de jo ikke noget at bruge jorden til. De er simpelthen nødt til at optimere for at få mere udbytte og lidt flere penge for deres afgrøder, når de står bedre på marken, påpeger Henrik Svenningsen og tilføjer:
- For kvægavlere duer alle de vandpletter heller ikke, fordi de skal bruge afgrøden som foderenheder. I dag skal markerne være meget rationelle, og den moderne landmand – også af de ældre generationer – vil have noget, der dur, og som er rationelt og nemt at vedligeholde.
Økonomien
strammer endnu
- Der er mange, der har nogle huller, de lige skal have lappet med noget økonomi, inden de får et plus til at bruge penge på at lade drænmanden køre ud på 10 hektar, beretter Henrik Svenningsen.
Hos Stavnskær Entreprenør og Maskinstation i Kalundborg siger indehaveren, Jørgen Stavnskær, enslydende:
- Der er blevet mere fokus på dræning, fordi landmændene skal være mere effektive og optimere driften for at tjene penge. Men fokus er måske stadigvæk lidt i den retning, at landmændene helst stadig selv vil rode med det.

Behovet går ikke i sig selv

På Rønbjerg Maskinstation ved Skive siger indehaveren, Jørgen Fly, også at interessen er stigende, og at ordrerne lader vente på sig. Men også, at de nok skal komme.
- Behovet for at dræne er ikke noget, der går i sig selv. Vi kan bare gå og vente, for de skal nok komme. Allerede sidste år var der nogle af de mest velkonsoliderede landmænd, som fik noget gjort, oplyser Jørgen Fly.
- Landmændene ved godt, at hvis de ikke får drænet, så får de en omkostningsbombe under sig. Det er noget, der skal gøres. Den der bløde plet i marken bliver bare større og større – det går kun én vej.
Det er mest reparation af gamle dræn fra helt tilbage i 1930-40’erne, som Rønbjerg Maskinstation kører ud til.

Udskifter gamle dræn helt

Ifølge Seges er omkring halvdelen af det danske landbrugsareal drænet, svarende til 1,4 millioner hektar. I Jylland er omkring 40 procent af landbrugsarealet drænet. På øerne omkring 80 procent. Seges skønner, at der årligt er behov for at omdræne omkring 27.000 hektar.
Også HS-Dræning har arbejde med helt at udskifte gamle drænsystemer fra sidste århundrede, fortæller indehaver Henrik Svenningsen.
Det er også noget, som giver umiddelbart pote for landmanden, hvis han ellers har likviditet til at lægge pengene for de 13.000 kroner pr. hektar for nøgenrør og filtersand, som firmaet lægger mest ud af.
- Mange gange kan landmanden forbedre udbyttet med i hvert fald 40-50 procent og somme tider 100 procent. Udgiften er hurtigt tjent ind igen, understreger Henrik Svenningsen.

Mange landmænd gør det selv

Hos maskinstationerne er holdningen dén, at det ikke i det lange løb kan betale sig for landmanden selv at lave drænarbejdet, som mange ellers gør for at spare.
- Mange landmænd kaster sig selv ud i at dræne, fordi økonomien har været trang. De graver så 100 meter dræn ned her og 50 meter der, samtidig med at de passer markerne og fodrer køerne. Men det er ikke rationelt, og de bruger måske flere penge på det, end hvis vi kommer og gør det mere systematisk, forklarer Henrik Svenningsen.
- Når tiderne så er bedre, ser vi, at de gerne vil have os til at komme og dræne det hele. Og så er de egentlig ligeglade med, at vi måske ødelægger de dræn, de selv har lagt, når vi kommer med et nyt drænsystem, fortæller Henrik Svenningsen.
I foreningen Danske Maskinstationer og Entreprenører (DM&E) siger konsulent Claus Danefeldt Clemmensen herom:
- Hvis landmanden er dygtig nok til at grave med det rigtige fald, kan det godt lade sig gøre. Men hvis der er tale om en større dræning, vil jeg bestemt anbefale, at man bruger en entreprenør.