Nøgletal gav mælkeproducent Lars Lomholdt, Himmerland, syn for sagen. De viste, at hans krydsninger præsterede bedre resultater end holsteinkøerne. I dag krydses samtlige 600 køer med RDM og Montebéliarde - Besætningen har en ydelse på 13.000 kilo EKM.
Lars Lomholdt har 600 køer, ved Aarestrup i Himmerland, med en ydelse på 13.000 kilo EKM. 200 af køerne er ren-
racede holsteinkøer, mens resten er krydsninger.
En nødvendig turnaround fik blandt andet overbevist Lars om, at hans besætning udelukkende skal bestå af krydsningskøer, som han ellers var gået fra tidligere.
Lars Lomholdt er tidligere økolog og krydsede i 3 år alle Holstein-
køer med RDM, men han manglede at kunne se faktuelt, om krydsningskøerne også gjorde det bedre i stalden.
Savnede robusthed
En ny avlsrådgiver kunne vise og sammenligne resultater fra hans holsteinkøer og krydsningskøer.
- Krydsningskøerne gjorde det faktisk rigtig godt. Samtidig var jeg træt af at kigge på holsteinkøer, som i regnvejr gik i stå ude på marken. De stod og hang og ville ind igen. Det billede oplevede jeg aldrig med en krydsningsko. Samtidig var det sikkert, at kom der en ko med et dårligt ben, ja så var det aldrig en krydsningsko, fortæller Lars Lomholdt.
Alle køer krydses
Turnarounden medførte blandt andet en hel ny avlsstrategi.
Holsteinkøerne krydses med RDM og som tredje race krydses med Montebéliarde. Den ringeste tredjedel af køerne i besætningen, krydses med kødkvæg, primært Dansk Blåkvæg.
Viking står for insemineringsplanen og Heatime-anlægget står for brunstovervågningen. Med tiden vil der blive færre og færre renracede holsteinkøer og i fremtiden en total krydsningsbesætning.
Avlsstrategien tager overordnet udgangspunkt i brug af de bedste tyre for totaløkonomi og med ekstra fokus på ydelse og frugtbarhed og malkeorganer.
Flere kilo fedt og protein
Nøgletallene viser helt klare resultater. Krydsningerne yder generelt flere kilo fedt og protein end de ren-
racede holsteinkøer.
Ved 2. kalvs køerne og ældre køer, ydes der flere kilo fedt og protein end de renracede holsteinkøer, uanset om det er RDM-, Holstein,- Jersey- eller Montebéliarde-krydsninger. Holstein krydsningerne er zig-zag krydsninger med RDM fra den første runde Lars krydsede i.
Der malkes tre gange om dagen. Klokken 6, 14 og 22.
Bedre sundhed
Ved reproduktionen gør krydsningskøerne i besætningen sig især bemærket ved en generel højere drægtighedsprocent end de ren-
racede holsteinkøer.
Ser man på det generelle sundhedsbillede viser krydsningerne også overvejende positive resultater. I første laktation ses 0,46 styk klov- og lemmelidelser pr. årsko ved de ren-
racede holsteinkøer, mens RDM krydsningerne er nede på 0,19. Det samme billede viser sig ved alle krydsninger, som generelt har færre antal klov- og lemmelidelser end de renracede holsteinkøer.
I 2.- og 3. laktation, samt ved de ældre køer, har krydsningsgrupperne færre yverlidelser end holsteinkøerne.
Fungerer i stalden
Ikke bare nøgletallene, men også Lars Lomholdt oplever nogle krydsningskøer, som bare fungerer.
- Jeg ser dem ikke i stalden. De passer sig selv. Generelt ved jeg ikke hvilken ko der er min højestydende, men jeg ved, hvem der skal til slagt næste gang, fordi det oftest er en problemko og en der ikke fungerer i besætningen, siger Lars Lomholdt.