Have/park-affald, bioslam og bioaske og en kontrolleret komposteringsproces på 28 dage. Det er i grove træk opskriften på Compsoils biokompost.
Virksomheden, der holder til på Trinderup Gods ved Hobro producerer årligt omkring 40.000 tons kompost.
Det færdige produkt ligner med sin 47-48 procent tørstof mest af alt muldjord. Lugten – eller manglen på samme – er heller ikke ulig muld.
Lige for tiden er der godt fyldt op i lagerhallerne, da nye regler har betydet, at biokomposten ikke må bringes ud på markerne mellem 15. november og 1. februar, mens en meget besværlig høst har betydet, at landmændene ikke har haft mulighed for at køre komposten ud.
- De nye regler betyder, at vi går fra at skulle omsætte vores produktion ad fire omgange om året til to omgange. Mængden, vi får afsat, skulle gerne forblive den samme, men det bliver altså på andre tidspunkter. Derudover har den våde høst nok betydet, at der hænger 3-4000 tons, som var blevet kørt ud under normale omstændigheder, vurderer Compsoils direktør, Susanne Nielsen, der ærgrer sig over regelændringerne.
- Vi er ramt af at være en nicheproduktion med kun to producenter i Danmark, og selvom vores produkt adskiller sig fra andre typer gødning, kommer vi i samme kategori som alle de andre. Derfor har vi også ansøgt miljøministeriet om at få lov til at sprede om vinteren, da vi ser klare fordele i at køre komposten ud på den frosne jord i stedet for at vente til foråret, hvor der kan være mere vådt og blødt. På den frosne jord udnytter man kompostens potentiale bedre blandt andet i forhold til N-mineraliseringen, fortæller direktøren.

God effekt

Hos Glen og Daniel Nikolajsen, Balgaarde Maskinstation, savner man også tiden, hvor det var lovligt at sprede komposten om vinteren.
- Både fordi den har vist sig at have god virkning på det tidspunkt, mens også rent praktisk i forhold til at holde på beskæftigelsen i vintermånederne, hvor der ellers kan være meget stille. Samtidig sviner vi heller ikke så meget og kommer ikke til at genere trafikken så meget, når vi kører i frostvejr, siger Glen Nikolajsen, der har arbejdet med Compsoil-produktet siden den spæde start i 2005. Dengang foregik produktionen på Overgaard Gods, inden man i 2013 omlagde virksomheden til et A/S med adresse i Hobro.
Og Glen Nikolajsen er ikke i tvivl om produktets berettigelse.
- Vi har konsekvent vejet vores udbytte gennem årene, og jeg kan derfor med sikkerhed sige, at vores udbytte har været opadgående de seneste år. Det tror jeg blandt andet skyldes vores brug af biokompost. Generelt synes jeg det er vigtigt at sætte fokus på, hvorfor vi trods konstante forbedringer af kornsorterne ikke oplever større udbytte på de danske marker og hvad det er, der udpiner markerne.
- Vi har lavet flere forsøg, som blandt andet har vist en stor effekt i forhold til raps, fortæller Glen Nikolajsen, der fremhæver det høje magnesium-indhold på 1,7 kilo pr. ton Compsoil-kompost.
- Det betyder meget ved en normal årlig tilførsel på otte tons kompost pr. hektar, konstaterer han.
- Og så har det den kæmpe fordel, at det har en meget ensartet konsistens, som gør, at vi kan køre det ud i fuld arbejdsbredde på 36 meter.

Bedre produkt

Mens udbringningsreglerne har gjort livet lidt mere besværlig for Compsoil og deres kunder, har det seneste år budt på flere forbedringer af produktet forklarer Susanne Nielsen.
Blandt andet har et nyt blandingssystem bestående af en møgspreder været med til at gøre blandingen endnu mere homogen.
- For det første betyder det, at vi har anskaffet et system, der ligner det, landmændene bruger til at sprede produktet ude på marken, og vi derfor selv får sorteret eventuelle urenheder fra, inden de kommer i landmanden eller maskinstationens møgspreder. Samtidig har det løst vores problem med, at slammen har det med at blive tyndere og tyndere og derfor sivede ned igennem hele systemet. Det gør det ikke længere, da det nu skal bagud af møgsprederen.
Derudover er man begyndt at tage løbende NPK-analyser, så aftagerne er sikre på, hvilke næringsstoffer de helt nøjagtigt får.
- Det er ikke nok kun at måle én gang om året, da det materiale, vi får ind også kan variere i løbet af året. Derfor tager vi minimum to analyser om måneden, og laver ny deklaration to gange årligt, lyder det fra Susanne Nielsen.

Kræver tålmodighed

Mens Susanne Nielsen ikke har svært ved at overbevise de landmænd, der er klar på at bladre kalenderen flere år ud i fremtiden, når de sætter sig for at regne på fordele og ulemper i forhold til andre fremgangsmåder end biokompost, skal der arbejdes lidt mere med dem, der er ude efter en hurtigtvirkende løsning.
Det er også Martin Frandsen fra Hvidsten Markservices erfaring. Martin Frandsen har gennem en årrække formidlet Compsoils biokompost og også spredt det på egne marker.
- Det er de, der har tålmodighed, der ser resultater. Det kræver, at man har forståelse for, hvordan biokomposten virker. Det er i år to og især år tre, man for alvor ser afgrøderne kvittere for det. Derfor handler det også om at se sine marker som en investering, og ikke bare noget, der bare skal malkes mest muligt ud af nu og her, siger Martin Frandsen, der har oplevet god effekt på kornet med spredning om vinteren eller i det tidlige forår, mens rapsen har reageret godt i efteråret.
- Det giver en god humuseffekt og jeg oplever også, at planterne har lettere ved at klare sig selv, når man bruger biokomposten frem for andre gødningsformer, vurderer Martin Frandsen.

Håber på økologi

Lige nu er biokomposten kun til brug på konventionelle marker, der ikke er udlagt til brødkorn. Hos Compsoil arbejder man dog på også at få lov til at blive spredt på de økologiske marker.
- Her er det slammen, der kommer i vejen, da man er bange for sporbarheden, men der bliver arbejdet hårdt på at finde en løsning, og jeg tror kun, det er et spørgsmål om tid, før det bliver muligt at bruge biokompost i økologien, da slam kun udgør en fjerdedel af indholdet, siger Susanne Nielsen.
Det håb deler Glen Nikolajsen.
- Som jeg ser det, er det her mere bæredygtigt og giver anledning til mindre udvaskning end de store mængder gylle, der i dag er tilladt i økologisk landbrug. Strukturen i komposten betyder, at den er direkte tilgængelig for regnormene, så snart den er spredt ud, og de fleste næringsstoffer skal jo igennem en regnorm for at gøre gavn, siger maskinstationsejeren, der også vurderer, at det på den lange bane godt kan betale sig at investere i biokompost frem for at nedmulde eget halm eller blive betalt for at aftage slam fra rensningsanlæg.
- Ved hurtig hovedregning vil det give et lille overskud, hvis man sælger sin halm og køber biokompost i stedet. Samtidig vil effekten og jordforbedringen på lang sigt være større. Og i forhold til slam, hvor man på den korte bane får penge i hånden for at tage imod det, men reelt set ikke ved, hvad det er man spreder ud på sin mark, ved man her helt nøjagtigt, hvilke næringsstoffer, man spreder ud, mens optagelsen i jorden er markant bedre.