Dlg Innovation finder sted for tredje gang, og der er en lang række muligheder for at hente inspiration
Den 17. og 18. juni præsenterer Dlg og Sejet
Planteforædling fremtidens planteavl på arealerne hos Sejet ved Horsens.
Det er nu tredje gang, at Dlg og Sejet sammen arrangerer Dlg
Innovation, og såvel landmænd som rådgivere er meget velkommen til at hente
inspiration til de kommende års planteavl. Adskillige af succeserne fra
tidligere år går igen, men der er naturligvis også nye indslag.
- Vi har forberedt et nyt tiltag, som mange har
efterspurgt, idet vi har anlagt dyrkningsforsøg i sorterne Benchmark,
Substance, KWS Irina og RGT Planet. I forsøgene fokuserer vi på
gødningsstrategier, svampebekæmpelse og vækstregulering/trimning, siger
seniorkonsulent i Dlg Anders Green Hansen i en pressemeddelelse.
Tidlig såning
Et andet aktuelt emne er tidlig såning, og det gav
anledning til, at man i sensommeren valgte at etablere en række parceller den
28. august. Der er flere sorter inden for vinterhvede og -byg. Det vil kunne
ses og opleves, hvordan de har udviklet sig.
Begge dage på Dlg Innovation vil der være guidede ture til
demoparcellerne, hvor de besøgende kan høre mere detaljeret om sorter og
effekten af gødning, planteværn med videre.
Det er naturligvis også muligt at gå rundt på egen hånd og
plukke viden lige der, hvor det giver mest værdi.
Det er gratis at deltage, og det er ikke nødvendigt at
tilmelde sig.