Holder middagslukket midt i høsten

Man kan vanskeligt forestille sig situationen finde sted nær Aabenraa.

Her drev den danske landmand Karsten Work indtil for syv år siden en malkekvægsbedrift.

Og tænk, hvis man der - på én af de helt store høstdage, hvor området summer af mejetærskere og traktorer - lukkede alle butikker – også smede, værksteder og maskinmekanikere - ned klokken 12 og holdt middag i et par timer eller tre.

Men det gør de altså i Frankrig i den centrale del af landet. Og det var nok noget af det sværeste at klare for det sønderjyske ægtepar og deres to børn, da de for syv år siden rykkede teltpælene fra Danmark til Frankrig.

- Men sproget var naturligvis også en udfordring. Ingen af os kunne et ord fransk, da vi valgte at købe landbruget her i Frankrig og sælge vores gård ved Aabenraa, fortæller Karsten Work, som er rundet de 41 år.

Snart franske miljøkrav som herhjemme

Ønsket for familien var helt grundlæggende at få tid til andet end at passe køer 365 dage om året.

- Nu driver vi en ren planteavlsejendom med 215 hektar og dertil 85 hektar i forpagtning med vinterraps, vinterhvede og vinterbyg. Her i december er markarbejdet klaret for i år, og vi kan tage den med ro.

En anden grund til at skifte den danske gård ud med en fransk var den billige jord – som ligger mellem 40 og 60.000 kroner pr. hektar - og så et ønske om at slippe væk fra den skov af regler og krav, som er vokset op omkring landbrug i Danmark i de seneste år.

- Men på det sidste er der nu kommet snart lige så mange krav og regler her i Frankrig, som tilsyneladende har hentet inspiration i Danmark. Som så til gengæld er ved at løsne op igen. Så snart er der stort set ingen forskel længere, vurderer Karsten Work.

Rasende landmænd

Og de franske landmænd er rasende – meget rasende. Tidligere kunne landmændene få de franske politikere til at ryste og rette ind, men det har tilsyneladende også ændret på det sidste.

- Ingen gider rigtig lytte til de franske landmandsprotester længere. Og traktordemonstrationer og blokader giver kun dårlig stemning i den øvrige befolkning. Til stor undren hos de franske landmænd.

- Så nu har vi yderligere fået regulering af N-gødningsmængderne og krav om at tage sprøjtecertifikat for at må sprøjte på marken, fortæller Karsten Work.

- Det har været lidt af en udfordring at forberede og bestå prøven til sprøjtecertifikat på fransk.

Ikke som hollandske landmænd

Men familien har fra starten af sin etablering i det franske landsbysamfund lagt sig i selen for at lære sproget hurtigst muligt. Ingen snakker nemlig engelsk herude.

- Vi har set nogen af de hollandske landmænd komme op og købe vores kvæggårde i Sønderjylland uden at gøre nogen anstrengelse for at lære dansk eller blande sig i lokalsamfundet. De gik bare hele dagen og passede deres køer.

- Nu er vi godt integreret her i landsbyen og snakker med alle – især min kone har gjort meget for at komme med i det lokale. Her er også en del andre udenlandske landmænd fra Holland, Belgien og England. Men kun en god håndfuld danskere har købt landbrug her i området – blandt andet Flemming Fuglede Jørgensen fra Bæredygtigt Landbrug.

Karsten Works kone, Dorthe Work, har oprettet hjemmesiden dorthework.com, hvor hun hjælper andre landmænd, som overvejer at købe jord og ejendom i området. Hun har også arrangeret besøg for danske erfa-grupper, som gerne ville se nærmere på det midtfranske landbrug.

Intet ønske om dyr

Karsten Work deler den nye, franske bedrift med en anden dansker.

- Ingen af os har ønsket at have dyr. I starten havde vi 50 ammekøer, men det var kun bøvl, og de blev hurtigt solgt.

- Nu dyrker vi udelukkende vintersæd, men vi overvejer at tage en vårafgrøde ind - blandt andet for at undgå opformering af græsukrudt.

Faktisk er man allerede – her omkring den 12. december – ved at så vårbyg flere steder i det midtfranske – og hvis det er muligt, sår man også i januar og februar.

- Men vi kan godt få vinter med frost og sne. Her er egentlig et fastlandsklima med hede somre og mulighed for kolde vinterdage.

Nye afgrøder

Sommeren kan blive knastør og hed, så korn og raps næsten er for tørt i høst.

- Vi har høstet vinterhvede med 10 procent vand og raps med 3-4 procent vand. I rapsen får vi tillæg for lav vandprocent, men hveden er faktisk for tør.

- Ellers overvejer vi at tage majs eller solsikker ind i sædskiftet. Eller sojabønner, som er noget nyt her omkring. Endnu mangler der nogen til at aftage sojaen, som foreløbig skal ud til kysten og med skib.

Egnen har også haft vinproduktion i større stil.

- Nu er mange vinstokke taget væk. Det var ikke nogen stor vin, som blev høstet her, og der er overproduktion af vin generelt, forklarer Karsten Work.

Brydningstid

Han ser, at fransk landbrug netop i disse år er inde i en historisk brydningstid.

- Rigtig mange franske landmænd holder fast i gamle driftsmåder og nægter at forny sig. De har det hårdt og bukker under én efter en. Og modsat er der også virkelig dygtige og effektive landmænd, der udvikler bedrifterne helt utroligt.

- Så bortset fra sproget og den tåbelige middagslukning, så er forskellen fra sønderjysk til midtfransk landbrug egentlig ikke så stor.

Og familien Work har heller ingen planer om at vende hjemad til Danmark. Det henstår i det uvisse hvornår – om nogensinde.