VSP har siden 2008 arbejdet hen imod, at sodødeligheden skal ned på ni procent inden 2018
Sodødeligheden i de danske svinestalde er faldet fra 12,7
procent af årssøerne i 2013 til 11,9 procent af årssøerne i 2014. Det viser
friske tal fra Seges.
Dermed fortsætter sodødeligheden ned efter at have toppet
med 15 procent i 2008, og det glæder Claus Fertin, direktør i Videncenter for
Svineproduktion under Seges, skriver foodculture.dk.
- 7.000 færre søer døde i stalden eller måtte aflives i
2014 i forhold til året før. Det er syvende år i træk, udviklingen nu er gået
den rigtige vej, og det er et resultat af erhvervets målrettede indsats mod at
få sodødeligheden ned, fastslår Claus Fertin.
Siden 2008, hvor sodødeligheden toppede, har Videncenter
for Svineproduktion arbejdet mod, at sodødeligheden skal ned på 9 procent inden
2018.