Svineprisen får et hak op

Der er langt om lange lidt optøning på det europæiske kødmarked.

Sådan indleder Danish Crown torsdag sin markedsberetning. Ifølge slagterigiganten er der en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel, end det længe er set – og det giver en smule bedre priser på enkelte udskæringer.

Noteringen på svin bliver da også hævet med 20 øre til 8,60 kroner pr. kilo, mens den for søer forbliver 4,90 kroner pr. kilo.

- Foråret er nu ikke længere væk, end at de store producenter af skinker nu begynder at fylde deres lagre. For vi ved, at så snart solen og foråret kommer i det sydlige Europa, så kan det mærkes på efterspørgslen af specielt skinker, siger underdirektør i Danish Crowns eksportafdeling Søren Tinggaard i markedsberetningen.

Læs også