Konflikt mellem agerdyrkere og masaier har fået ny dimension

Den historiske konflikt mellem masaier og agerdyrkere om ret til at anvende jorden har fået en ny dimension.

Traditionelt handler problemet om, at masaierne nogle gange lukker deres kvæg ind på markerne og ødelægger afgrøderne. Det fører regelmæssigt til voldelige sammenstød – senest imens Effektivt Landbrug var i Tanzania, blev der dræbt seks personer i en konflikt i den centrale del af landet.

Historisk har masaiernes store kvægflokke også fået lov til at æde halm og afgrøderester efter høst.

Det ses overalt i store områder i det nordlige Tanzania, hvordan masaiernes kvæg æder de sparsomme rester – det er naturlig plantevækst, dels afgrøderester i de områder, hvor der dyrkes afgrøder. Det typiske billede i tørtiden er næsten-ørkenagtige landskaber med dybe erosionskløfter. Det kan delvis bebrejdes masaierne, men jordbearbejdning med tallerkenploven bidrager i lige så høj grad til ødelæggelsernes omfang.

Heldigvis er der landmænd, som arbejder på at løse dette problem. En af dem er Mick Dennis, som driver 1.450 hektar fordelt på to farme syd for Arusha.

Æder al halm

Han har i seks år praktiseret Conservation Agriculture i det omfang, det har været muligt.

Og her opstår det »nye« problem med masaiernes kvæg.

De æder halmen, der skulle dække jorden, og det går ud over udbytterne.

- I tørtiden efter at afgrøden er høstet, kommer de ind på vore marker og æder al halm og alle planterester. De efterlader intet på overfladen. Det er et kæmpeproblem.

- Det er også et massivt problem, at de pakker jorden sammen. Det er værst, hvis de kommer ind på marken lige efter, at der er kommet en regnbyge, siger Mick Dennis.

40 mm på en halv time

I det det område, hvor hans to landbrug ligger, er de årlige omkring 550 mm nedbør spredt ud over to regntider. I praksis kan han kun dyrke en afgrøde om året, og timing er vigtigt, når afgrøden skal etableres.

Regnen, der begynder i december, er ustabil og kommer uensartet.

- Klimaforandringerne er meget konkrete. Nedbørsmønstret har ændret sig meget. Vi får ikke længere kontinuerlig regn. Der kan være fra to uger til en måned mellem regnen, og vi får store mængder på kort tid. I begyndelsen af sæsonen kan der komme 40 mm på en halv time, fortæller han.

- Det er derfor, at det er så vigtigt at have planterester på overfladen. Regn må aldrig ramme direkte på jorden. Det skal først ramme nogle beskyttende planterester

- Hvis der ikke er noget materiale til at beskytte jordens overflade, kan den ikke optage så meget vand på kort tid. Hvor jorden er bar og hård på grund af kvæget, ender det meste af regnen i floderne, fordi det ikke kan nå at trænge ned i jorden.

Jorddække afgørende

- Hvis man skal have held med »dryland farming« er et lag planterester absolut afgørende. Vi har ikke råd til, at 30 mm vand bare løber væk på overfladen, understreger Mick Dennis.

Han beskriver, hvordan det øverste lag jord nogle steder vaskes væk, mens en udækket jord andre steder danner et tyndt, hårdt lag, som afviser regnen, der i stedet for at trænge ned i jorden får lov til at løbe af på overfladen.

- Efter hvert år med majs, hvor alt materialet fjernes af dyrene, forringes jordens kvalitet, der er udbredt erosion, udbytterne falder, og landbrugenes økonomiske bæredygtighed bliver mindre og mindre, fastslår han.

Jordtemperatur på 80 grader

Han stopper ved en mark, hvor der har været byg.

- Det er dette, vi tilstræber. Hvis bare, der er så meget halm som her, er det i orden. Her er der noget organisk materiale til at holde jorden sammen og holde temperaturen nede, siger han og peger.

Under halmen er jorden kølig og fugtig. Hvor halmen er ædt og jorden er bar, er vandet fordampet og den er meget varm.

- Hvor jorden er udækket, har vi målt jordtemperaturer på 80 grader på en varm dag. Og ved siden af, hvor jorden er dækket af et lag halm er der kun 40 grader, påpeger han.

Sædskifte

På trods af, at kvæget har været her, kan man tydeligt se stubben. Kornet er sået med 40 cm rækkeafstand. Det bliver sat ned til 30 cm.

Der skal sås byg til malt igen i næste sæson.

Mick Dennis tilstræber at veksle mellem korn og en bredbladet art, men det kommer også an på markedet. I markplanen er der byg, sorghum, solsikke, forskellige slags bønner, kikærter og safflower.

- Conservation Agriculture har ingen fremtid her i landet medmindre, vi får styr på kvægets vandring, vurderer han.

Kæmper med problemet

- Vi kæmper meget med problemet. Når vi har møder med masaierne, siger de altid, at det var et uheld, og de lover hver gang, at det ikke sker igen, men næste dag går kreaturerne igen på marken.

- Det, de gør, er ulovligt. Vi har dialog med myndighederne, men det fører ikke til så meget. De har ikke vilje og ressourcer til at håndhæve, at loven bliver overholdt, siger Mick Dennis.

En anden kilde siger det mere direkte: Der skal være valg næste år, og regeringen, der gerne vil genvælges, vil gerne have masaiernes stemmer og derfor ikke risikere at blive upopulær hos masaierne. Regeringen ønsker simpelthen ikke, at politiet gør noget aktivt for at loven overholdes.

- Alle farmere har det samme problem. Vi er nødt til at fortsætte med lobbyarbejdet. Mange af småbønderne håber på, at jeg vil gå foran.

- Mange landmænd gør alt det rigtige. De vil gerne i gang med no-till, med det kan ikke lade sig gøre på grund af kvæget, konstaterer Mick Dennis, som har 18 ansatte.

Laver randzone

Han løsner nu jorden i en randzone rundt om alle sine marker for at gøre det tydeligt for hyrderne, hvor skellet går, dels for at undgå, at regnen løber helt væk fra marken.

Han løsner også i de områder, hvor kvæget færdes mest, og i de mest sammenpakkede områder kommer jorden, der har et pænt lerindhold, op i hårde klumper.

At markeringen af grænsen ikke respekteres er tydeligt.

På en mark går en flok geder. På swahili skælder Mick Dennis drengene ud, hvis de ikke er kommet væk med deres geder i tide. Længere væk på marken går en lille flok kvæg.

- Vi kan jage dem væk om dagen, men ikke om aftenen og natten, når det er mørkt, siger han.

Vant til at færdes frit

Problemet med masaikvæget afhænger af året. Når der er meget græs, er problemet mindre. Det gælder dog ikke altid.

- Nogle masaier bringer først kvæget hen på farmernes marker, derefter går de uden for landbrugsområderne i deres egne reservater, hvor de har ret til at være, fortæller han.

Kvægholderne forstår ifølge Mick Dennis slet ikke nødvendigheden af afgrøderester som jorddække.

- De er vant til at færdes frit med deres dyr. Masaier mener, at alt kvæg i verden tilhører dem, og at de har ret til at føde dem, hvor det er nødvendigt.

Jo flere kvæg, jo bedre

- Og jo flere kvæg, jo bedre. For en masai er al status forbundet med antallet af kvæg, siger han.

Der lever omkring 900.000 masaier i det nordlige Tanzania og det sydlige Kenya. Deres livsform er presset af såvel stigende befolkning som klimaforandringer.

Mick Dennis drømmer om, at de ville sælge halvdelen af dyrene og krydse nogle bedre racer ind.

- Hvis man kunne fjerne den status, der er ved at have mange kvæg og samtidig gøre en bedre kvalitet til en statussymbol, ville meget være opnået, mener han.