Landmænd skal have mere ro på bagsmækken, lyder det blandt andet fra Vestjysk Landboforening
Torsdag den 8. januar inviterer Vestjysk Landboforening
sine aktive landmænd på nytårskur med whisky-krabater og østrogenchok, der skal
sikre harmoni i stuehusene rundt om på bedrifterne.
Det bliver en nytårskur med liflig whisky fra Stauning
serveret med kvalitetshotdogs fra Økogårdene Skjern Enge.
Formålet med forkælelsen er at klare ørerne og gøre
landmændene modtagelige for gode råd om at håndtere kvindekønnet og få mere ro
på bagsmækken, lyder det fra Vestjysk Landboforening.
- Vi vil gerne forkæle vores
landmænd. Men med til forkælelse hører også gode tips til, hvordan hverdagen
kan blive lettere ved at forstå kvinderne, siger Solvejg Høj, socialrådgiver
for Vestjysk Landboforening og initiativtager til Nytårskur for landmænd.
Til at fortælle landmændene, hvordan de skal sikre harmoni
i stuehusene rundt om på bedrifterne, har Solvejg Høj inviteret
erhvervspsykolog Birthe Kyed Olesen, der har stor erfaring i at håndtere alt
fra stress til trusler, konfliktløsning og den svære samtale.
Arrangementet koster 350 kroner inklusiv prøvesmagning og
holdes ved Ringkøbing og tilmelding er nødvendig.