Aftale skal give virksomheder vækstmuligheder

Bedre bredbånd og mobildækning er blandt initiativerne i en ny vækstaftale

Regeringen har onsdag indgået en aftale om et vækstpartnerskab med Vækstforum Sjælland.

Partnerskabets tre centrale initiativer er et vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder, en styrket indsats for bedre bredbånd og mobildækning samt en virksomhedsrettet kompetenceindsats. Det oplyser Erhvervs- og Vækstministeriet.

Målet med aftalen er at skabe mere vækst og beskæftigelse i Region Sjælland.

- Det skal være attraktivt at producere i Danmark. Derfor sætter vi gang i konkrete initiativer og investeringer, som skal være med til at sikre fremtidens arbejdspladser i Region Sjælland. Aftalen betyder blandt andet, at mange af regionens virksomheder vil få mulighed for at realisere deres vækstpotentiale, siger erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) i en pressemeddelelse.

Læs også