Skiold, der er blandt de førende leverandører af staldudstyr og udstyr til foderfremstilling, styrker nu indsatsen på Bornholm
Skiold styrker indsatsen på Bornholm.
Det sker som følge af indgåelse af en samarbejdsaftale med
NA montage og JL Landbrug, der i samarbejde med Skiold Center Øst, fremadrettet
skal betjene kunderne på Bornholm.
- Vi er stolte over vores produkt, og er samtidig meget
bevidste om, at det hver dag kræver en særlig indsats af alle medarbejdere i
virksomheden og af vore samarbejdspartnere, når vi fortsat vil være i front
både på eksportmarkederne såvel som i Danmark, lyder det blandt andet fra Finn
Pedersen fra Skiold Center Øst, der til daglig holder til i Herlufmagle nord
for Næstved.
Nye projekter varetages af Skiold Center Øst sammen med de
to forhandlere, mens serviceringen af nuværende kunder varetages af de to forhandlere
i samarbejde med Skiold.
Med den erfarne stab, vil Skiold Center Øst på den måde
blive mere tilknyttet Bornholm, og derved være tættere på de bornholmske
kunder, lyder det i en udtalelse i forbindelse med indgåelse af
samarbejdsaftalen.