Vaskebjørne er en stor plage på midttysk plantebrug

- Vaskebjørne er vores værste skadedyr, fortæller forvalter Bernd Köhling, da Effektivt Landbrug besøgte ham i onsdags. Han er daglig leder af det knap 900 hektar store, midttyske gods Beberbeck.

- Vaskebjørne blev hentet i udlandet af nazisterne i starten af 30’erne her til området ved byen Kassel for at gøre deres jagt mere underholdende. Og de har siden spredt sig ud over Midttyskland til stor skade. Og spreder sig fortsat længere ud over Centraleuropa.

Vildtskader fra hjorte og vildsvin er i det hele taget det store planteavlsbrugs hovedproblem.

- I Tyskland skal jægerne betale erstatning til lodsejerne, hvis de ikke afskyder tilstrækkeligt vildt til at holde vildtskaderne nede, fortæller Bernd Köhling videre. Men det betyder også, at der er flere jagtområder, som simpelthen ikke kan lejes ud, da jægerne ikke har råd til at betale erstatninger konstant.

Pløjefri dyrkning

Godset Beberbeck er bygget i starten af 1800-tallet og blev i 1931 overtaget af den midttyske delstat Hessen.

Godset ligger i et skovrigt, bakket landskab, som især er kendt som hjemegn for eventyrfortællerne brødrene Grimm.

- Vi bruger pløjefri dyrkning på godt 600 hektar i omdrift. 116 hektar ligger med permanent græs, og der er småskove mellem markerne på 122 hektar, oplyser Bernd Köhling.

Både det bakkede naturlandskab og de gamle – smukke, men upraktiske – bygninger er velegnede til de 100 stykker Angus-kødkvæg. De græsser ude fra april til november og vinterkælver på dybstrøelse i de gamle bygninger.

- Desuden har vi glæde af, at biavlere kommer og sætter deres bistader op og at en nærliggende fåreavler sommergræsser sine får på vores arealer.

Sukkerroe-land

Klimaet er perfekt til planteavl med en årlig nedbørsmængde på gennemsnitlig 800 mm jævnt fordelt over en ofte varm vækstsæson. Desuden er den lermuldede jord noget af Tysklands bedste.

- Vi dyrker traditionel vintersæd og sukkerroer. På det seneste har vi taget rajgræs til frø op, og det har været en meget positiv oplevelse.

Ellers har det hidtil været sukkerroerne, som har været den højest prioriterede afgrøde. Sukkerfabrikkerne ligger tæt i regionen, og Beberbeck har den nærmeste sukkerfabrik 27 kilometer væk.

- Men vi frygter bortfaldet af sukkerkvoterne om to år, siger Bernd Köhling. Vi syntes, at der er stor usikkerhed omkring, hvad der vil ske med priserne.

Til gengæld ser han meget frem til en ny EU-tilskudsordning, som fra næste år gør det endnu mere attraktivt at have permanente græsarealer.

Biogas er en anden faktor, som påvirker priser og afgrødevalg ganske betydeligt i Tyskland.

- Jordpriserne er på det seneste næsten fordoblet, hvis der ligger et nyt biogasanlæg i nærheden, fortæller forvalteren. Hvor jord typisk har været handlet til godt 100.000 kroner pr. hektar er det ofte over 200.000 kroner nær biogasanlæg. Eller nær potentielle byudviklingsområder, som der er forholdsvis mange af i regionen.

I det hele taget er Midttyskland et landbrugsområde, hvor der også er tæt med kvæg- og svinebesætninger.

- Det giver visse steder et stort gylleoverskud, som vi på planteavlsbedrifterne er interesserede i at aftage. Vi har også indgået en række gylleaftaler med ret fjerntliggende svineproducenter.

Mange år med efterafgrøder

Bernd Köhling anvender så vidt muligt kun pløjefri dyrkning og har desuden de sidste 25 år udlagt så meget efterafgrøde som muligt.

- Efterafgrøder er virkelig en stor fordel for at undgå jorderosion på vores meget bakkede arealer, fortæller han. Desuden har det øget jordens indhold af humus til forbedring af gødningstilstanden og fastholdelse af jordfugtighed.

Efterafgrøderne sås før forårssåede afgrøder som sukkerroer og vårbyg.

Efterafgrøderne skal ganske vist sås i en meget travl tid sidst i juli og først i august, hvor også hvedehøsten og vinterrapssåningen er i fuld gang, og vejrforholdene kan spille meget ind på at nå det hele.

- Vi må derfor planlægge mellemafgrøderne meget omhyggeligt i god tid. Vi har klargjort maskinerne i forvejen, så godt vi kan.

Kan virke sanerende

Han har erfaringer for, at efterafgrøder kan virke sanerende på hovedafgrøder ved at anvende nematoderesistente sorter af gul sennep eller olieradis.

Omvendt kan korsblomstrede mellemafgrøder holde sygdomme i gang til vinterraps eller genere med spildfrø.

Bernd Köhling har dog også observeret, at typiske stressfaktorer i hovedafgrøderne, som for eksempel forsommertørke i maj eller juni, er blevet langt mindre udbredt takket være de snart 25 år med efterafgrøder.  

- Bare ved at se på sukkerroemarkerne i denne tid, kan jeg fornemme, at de står meget mere friske end for år tilbage, hvor vi ikke brugte så mange efterafgrøder.

Efterafgrøder har hidtil ikke været et miljøkrav i Tyskland. Men til næste år vil et nyt krav om, at minimum fem procent af ens dyrkede areal skal holdes grønt året rundt – blandt andet ved brug af efterafgrøder – træde i kraft.

- Det giver meget debat blandt landmænd her i Tyskland i denne tid, understreger han.

- Vi bruger i forvejen så meget vintersæd, som vi kan finde plads til i sædskiftet, men her i det midttyske fastlandsklima kan udvintringen være hård.

Husholdningsaffald som gødning

I Tyskland skal alle husholdninger sorterer deres husaffald, som derefter genbruges af særlige affaldsfirmaer.

- Vi køber årligt omkring 2.000 tons af dette organiske husholdningsaffald, fortæller forvalteren. Vi anvender det som specialgødning, da det har et højt indhold af en lang række mikronæringsstoffer.

- Vi startede ud med at prøve komposten fra forskellige affaldsfirmaer og efter en tid fandt vi det mest ideelle firma, som oven i købet leverede komposten gratis.

Kvaliteten af det komposterede husholdningsaffald svarer til tørv, der er meget næringsrig. Affaldsfirmaet leverer også komposten til planteskoler, der tidligere udelukkende brugte tørv. Men det er efterhånden vanskeligt at skaffe.

I det hele taget prøver Bernd Köhling at dyrke så bæredygtigt som muligt – uden dog direkte at blive økologisk.

- Vi prøver så vidt muligt at undgå brugen af glyphosat - for eksempel før høst. Men er der absolut behov, så bruger vi det.

Han glæder sig i år til at komme i gang med en tidlig høst af de flotte midttyske vintersædsmarker, hvor vinterbyggen i onsdags allerede havde fået et høstgyldent skær.