Flere landmænd har oplevet, at klassificeringen er faldet – og DC Beef regulerer nu afregningen
Opstarten af det helt nye kreaturslagteri i Holsted har
givet DC Beef udfordringer.
Nu viser det sig, at flere landmænd har oplevet, at
klassificeringen er faldet. Det fik DC Beef til at efterprøve den automatiske
klassificering – og der var sket det, som DC Beef kalder ”et mindre skred”.
- Det er en
rigtig ærgerlig fejl, som vi egentlig har gjort alt for at undgå, men den slags
kan desværre ske, når man kører et nyt anlæg ind. Det er et omdrejningspunkt i
Danish Crown, at ejerne kan stole på afregningen, så har vi sat alt ind på at
rette fejlen, siger direktør i DC Beef Lorenz Hansen på Danish Crowns
hjemmeside.
Derfor bliver
afregningerne fra uge 11-15 nu reguleret, lover DC Beef:
- Alle dyr
slagtet i Holsted fra uge 11 til uge 15 har fået hævet klassificeringen med
0,2, og de enkelte leverandører har fået reguleret afregningen.