Fredensborg Skov & Have har snuppet titlen som Årets Kubota-forhandler for anden gang i træk
I 2011 blev indehaver af Fredensborg Skov & Have
Henrik Brunholm forhandler af Kubota for den skandinaviske importør,
Svenningsens Maskinforretning i Kastrup.
I 2012 løb den nordsjællandske maskinforretning med titlen
Årets Kubota-forhandler for første gang. Og nu er Frendensborg Skov & Have
netop blevet kåret som Årets Kubota-forhandler 2013. Står det til Henrik
Brunholm, tager han også titlen for 2014.
- Vi har gode, faste kunder og et godt produkt. Men jeg er
udmærket klar over, at konkurrencen fra mine forhandler-kolleger er hård, siger
han i en pressemeddelelse.
Heri bekræfter produktchef ved Svenningsens Martin
Hvidsten, at der var tale om tæt løb:
- Der var kun en enkelt solgt maskine til forskel på
første- og andenpladsen. Fredensborg Skov & Have blev virkelig fulgt til
dørs af Maskincenter Roskilde. Flere forhandlere delte tredjepladsen.