Messefolk med smag for danske øko-varer

Øko-messen BioFach i Nürnberg er slut og i Økologisk Landsforening konstaterer man, at der var stor interesse for danske varer ved messen

11 danske øko-virksomheder deltog på den danske fællesstand, da der i sidste uge var Bio-Fach i Nürnberg.

Og der var stor interesse for danske øko-varer ved verdens største øko-messe. Sådan er meldingen fra Økologisk Landsforening.

- Jeg synes, vi har haft en forrygende messe, med mange besøg af indkøbere fra både nære og fjerne markeder, som har vist stor interesse for konkrete produkter fra de danske øko-virksomheder, siger eksportchef i Økologisk Landsforening Helene Birk i en pressemeddelelse.

Heri fremgår det, at der blandt de interesserede gæster var et hold af indkøbere fra den svenske supermarkedskæde Axfood.

- Axfood har i øjeblikket stort fokus på at øge kædens økologiandel, og der blev talt meget konkret om blandt andet butikspriser og varianter med de danske øko-virksomheder, så jeg forventer helt sikkert, at vi fremover vil komme til at se et øget salg af dansk økologi hos kæden, lyder det fra Helene Birk.

Læs også