Økologikongres 2013 har undertitlen »Økologi og ægte
bæredygtighed«
I 2022 vil økologerne undvære konventionel husdyrgødning. Det
stiller ikke bare landbrugsfaglige, men også samfundsmæssige udfordringer som
f.eks. recirkulering af madaffaldsnæringsstoffer tilbage til agerjorden.
Emnet er omdrejningspunkt for en lang række møder og oplæg på
Økologikongres 2013 – med undertitlen »Økologi og ægte bæredygtighed«. Kongressen
finder sted i Vingsted Hotel & Konferencecenter 27.-28. november.
I de gældende øko-regler er det tilladte for en økologisk
landmand at importere en vis mængde konventionel husdyrgødning, hvis det ikke
kan skaffes økologisk. For år tilbage vedtog de danske økologer ad
frivillighedens vej at lukke nærringsstofkredsløbet og eliminere behovet for
konventionelle inputs. Målet er udfasning frem mod 2021.
- Det er en faglig og en samfundsmæssig udfordring, men også
nødvendigt, og derfor glæder jeg mig meget til at diskutere netop recirkulering
og udfasning af konventionel gødning, som er et centralt omdrejningspunkt for
flere møder og oplæg på årets Økologikongres, siger Anders Lund, formand for
Planteavlsudvalget i Økologisk Landsforening.
Ved tilmelding inden 27. oktober sparer man 200 kroner, oplyser
arrangørerne.