Beløbet, NaturErhvervstyrelsen har tilbageholdt fra landbruget til administration af krydsoverensstemmelsesreglerne, er steget
Risikoen for at få frataget støttepenge fra EU på baggrund
af krydsoverensstemmelsesreglerne (KO) er steget betragteligt de seneste fire
år. Det vurderer Bæredygtigt Landbrug, som samtidig kritiserer, at
myndighederne selv henter stadig flere millioner til administrationen af
KO-reglerne.
I 2009 tilbagebetalte danske landmænd således 10,3 millioner
kroner til EU, fordi NaturErhvervstyrelsen havde fundet fejl i forbindelse med
krydsoverensstemmelsessager på danske landbrugsbedrifter.
I fjor var tallet ifølge organisationen steget til 27,5
millioner kroner. Stigningen betyder samtidig, at beløbet,
NaturErhvervstyrelsen har tilbageholdt til administration, er steget fra 2,56
millioner i 2009 til 6,88 millioner kroner i 2012.
Ifølge EU-reglerne har den danske stat nemlig ret til at
beholde op til 25 procent af de midler, som uretmæssigt er blevet tildelt i
EU-støtte, når pengene skal sendes retur til EU-fællesskabet. Og, påpeger
landbrugsorganisationen, den ret udnytter NaturErhvervstyrelsen til fulde.
Læs mere i weekendens udgave af Effektivt Landbrug.
Her kan du se, hvordan du tegner abonnement.