For Lasse er udfordringer ikke en by i Rusland

- Jeg er til rationalisering og udvikling af bedriften og dens arbejdsgange. Jeg skal flytte noget og se nye resultater. Den uændrede drift er ikke lige mig.

Sådan lyder det fra Lasse Lykke Hansen, som nu i godt et år har været produktionsdirektør på det tidligere statslandbrug ZAO Kuybyshevskoe i det russiske landområde Kaliningrad ud til Østersøen.

Og efter at den danskejede farm for et par år siden fik dansk driftsledelse, er der foretaget store rationaliseringer.

Halveret stab

Medarbejderstaben er således halveret fra 147 russiske medarbejdere til nu kun 75 på halvandet år.

- Og det har endda givet bedre produktionsudbytte og økonomi, fortæller Lasse Lykke Hansen.

- Metoden er at bruge sin sunde fornuft, siger han.

- Før kunne en traktorfører kun køre med én bestemt traktor og én bestemt vogn. Ikke andre arbejdsopgaver. Det har vi gradvist ændret. Både for medarbejderen kunne beholde arbejdspladsen, men endnu mere ved positiv motivation gennem ros og anerkendelse.

Danskejet farm siden 2007

Det russiske kvægbrug, som siden 2007 har været ejet af 34 danske landmænd og aktionærer i selskabet Rus-Agro Team A/S, har i dag en besætning på 200 sortbrogede køer og et jordtilliggende på 3.000 hektar, hvor af de 2.834 er i omdrift.

- I marts 2012 gik jeg på virksomhedslederlinien på Dalum Landbrugsskole og kom en uge herover på studietur. Da jeg senere i juli tog herover igen for at hjælpe med høsten, besluttede jeg at blive, da opgaven som produktionsdirektør så udfordrende ud.

Lasse Lykke Hansen havde på det tidspunkt erfaring fra syv års arbejde på danske farme i Østeuropa.

Produktionsansvarlig

På farmen i Kaliningrad var der i forvejen den danske direktør Bjarne Snedker, og sammen med Lasse Lykke Hansen ansatte de yderligere en dansk kvægbrugsleder, der startede for fem måneder siden.

- Som produktionsdirektør har jeg ansvar for både kvægbesætningen, markbruget og vores faste team til bygningsvedligeholdelse og nybyggeri, fortæller Lasse Løkke Hansen. Her er dog også russiske mellemledere og en forholdsvis stor administration.

- Der er stadig områder i organisationen, som vi skal have rationaliseret og tilpasset arbejdskraftsbehovet. Men vi er for eksempel i bygningsvedligeholdelsen nu nede på 13 faste mand.

- Lige nu er vi i gang med at så vinterraps. I flere år har der været kørt med et rotorharvesæt, men det fik jeg hurtigt solgt for at gå over til pløjefri dyrkning, som jeg tror meget på, fortæller Lasse Løkke Hansen.

Der er lige et par dages høst endnu, men ellers bliver der harvet og kørt 5-6.000 rundballer ind til kvægbesætningen.

- Vi er blevet forsinket af at en rundballepresser brændte, så vi har måttet låne os frem hos naboen.

Maskiner udskiftes

Maskinparken blev gennemtrimmet sidste år, så nu er det mindre markmaskiner, der udskiftes. Blandt andet to brugte harver, en otte meter såmaskine og nye Claas-traktorer.

- Vi har også en målsætning om at komme ned på 75 liter brændstof pr. hektar, hvor man hidtil har brugt en halv gang mere. Jordbehandlingen har forbrugt meget brændstof.

Sidste år blev der taget 340 hektar ind til dyrkning, og det har forventeligt givet lave udbytter i årets høst. Der er yderligere 100 hektar nyt jord, som ligger og venter.

Taler russisk

Lasse Løkke Hansen har lært sig at snakke russisk, så han kan tale direkte med de ansatte.

- Det giver en helt anden stemning, når man kan joke med dem og ikke bare er en sur direktør, som sidder inde i et glasbur, fortæller han.

Han roser i øvrigt meget medarbejderne i det russiske område i Kaliningrad.

- De er tydeligt påvirket af vores vestlige mentalitet og kan blandt andet indrømme fejl, er indstillet på at lytte og indrømmer egne behov for at lære mere. Østpå er man mere stolt og afvisende.

- Lønniveauet er også højere – nærmest på niveau med naboen Polen. Vi giver gode lønninger forholdsvis, idet man får her, hvad man betaler for.

Mere bureaukrati og mindre miljø

Det frygtede russiske bureaukrati ligger stadig tungt over alle virksomheder – også den danskejede farm.

- Når vi skal indberette nogle af de mange oplysninger, som de russiske myndigheder konstant forlanger, så kan man ikke blot sende dem en e-mail, fortæller Lasse Løkke Hansen.  De accepterer kun, at vi kommer ind og afleverer rapporten til dem i hånden, hvorefter de har nogle gamle, håndskrevne papirer, som der skal skrives under på.

Til gengæld er miljøreglerne meget begrænsede.

- Det er sådan set kun ens egen samvittighed, der sætter grænsen for brug af sprøjten. Jeg forsøger selv at holde en høj standard med ikke at sprøjte eller gødske for meget – også af økonomiske årsager.

- Jeg går efter, at hvad man må, og der er tilladt i Tyskland. Det holder jeg mig også til herovre, understreger han.

- Men dansk standard det kommer jeg ikke på. Jeg skal ikke lige have udlagt 10 meter randzoner rundt om alle mine vandløb, smiler Lasse Løkke Hansen. Men vi holder os dog to meter fra vandløb med sprøjten.

- I lokalsamfundet ser man noget på, hvad vi laver, men vi forsøger ikke at være en rollemodel for de lokale. Dertil er de lokales landbrug for små og fattige. De bruger højest lidt Roundup lige før høst, men ellers er det nærmest økologisk landbrug, som lokalbefolkningen driver.

Stort gammelt bygningskompleks

Trods et stort og gammelt bygningskompleks af stalde holder farmen sig til et beskedent vedligeholdelsesbudget.

- Jeg har et budget på 50.000 danske kroner hver måned til henholdsvis materialeforbrug og løn indenfor bygningsområdet, fortæller Lasse Løkke Hansen. Så det er ikke, fordi vi kan forny særlig meget.

- Det er i høj grad genbrug, hvor vi lige piller en bygning ned, som ikke skal bruges mere og så genbruger spær og plader på andre bygninger. Det kører faktisk udmærket.

- Jeg har blandt andet lært det, da jeg arbejdede på Danosha-farmen i Ukraine. Her gik jeg og bygningsrenoverede på gamle statsbrugsstalde og lavede nye stipladser for en pris, der lå væsentligt under, hvad det kostede at bygge en stiplads i Danmark.

- Det har jeg lært ved at være herude i Østeuropa i så mange år: At spørge om hvad må tingene koste, for at der stadig kan laves penge på det.

Fremtidsplaner

Lasse Løkke Hansen ser en målsætning i på sigt at komme op på 10.000 hektar.

- Markbruget er meget likviditetstungt, så vi skal op på en vis rationel størrelse.

- Jeg er desuden meget optaget af reduceret jordbehandling og vil gradvist indarbejdet det helt. Det bliver fremtiden og giver mange besparelser. Vi har prøvet det, og det har givet nogle vældige udbytter i år.

- Desuden vil jeg gerne indføre nogle efterafgrøder, selv om det måske lyder lidt tosset for en dansk landmand. Men jeg tror, det styrker jorden, og vi lettere lader regnormene gøre deres arbejde.

- Det sidste års tid har vi virkelig brugt grovfilen og kniven til at rette driften og medarbejderstaben til. Det er ikke de russiske medarbejderes lyst, da de helst vil gøre, som de plejer.

- Men nu skal vi til gengæld have et år, hvor vi kører ligeud i driftsledelsen, slutter Lars Løkke Hansen.