Siden Lasse Løkke Hansen tiltrådte jobbet som produktionsdirektør på en tidligere russisk statsfarm, er der sket drastiske ændringer
- Jeg er til rationalisering og udvikling af bedriften og dens
arbejdsgange. Jeg skal flytte noget og se nye resultater. Den uændrede drift er
ikke lige mig.
Sådan lyder det fra Lasse Lykke Hansen, som nu i godt et
år har været produktionsdirektør på det tidligere statslandbrug ZAO
Kuybyshevskoe i det russiske landområde Kaliningrad ud til Østersøen.
Og efter at den danskejede farm for et par år siden fik
dansk driftsledelse, er der foretaget store rationaliseringer.
Halveret stab
Medarbejderstaben er således halveret fra 147 russiske
medarbejdere til nu kun 75 på halvandet år.
- Og det har endda givet bedre produktionsudbytte og
økonomi, fortæller Lasse Lykke Hansen.
- Metoden er at bruge sin sunde fornuft, siger han.
- Før kunne en traktorfører kun køre med én bestemt
traktor og én bestemt vogn. Ikke andre arbejdsopgaver. Det har vi gradvist
ændret. Både for medarbejderen kunne beholde arbejdspladsen, men endnu mere ved
positiv motivation gennem ros og anerkendelse.
Danskejet farm siden 2007
Det russiske kvægbrug, som siden 2007 har været ejet af 34
danske landmænd og aktionærer i selskabet Rus-Agro Team A/S, har i dag en
besætning på 200 sortbrogede køer og et jordtilliggende på 3.000 hektar, hvor
af de 2.834 er i omdrift.
- I marts 2012 gik jeg på virksomhedslederlinien på Dalum
Landbrugsskole og kom en uge herover på studietur. Da jeg senere i juli tog
herover igen for at hjælpe med høsten, besluttede jeg at blive, da opgaven som
produktionsdirektør så udfordrende ud.
Lasse Lykke Hansen havde på det tidspunkt erfaring fra syv
års arbejde på danske farme i Østeuropa.
Produktionsansvarlig
På farmen i Kaliningrad var der i forvejen den danske
direktør Bjarne Snedker, og sammen med Lasse Lykke Hansen ansatte de yderligere
en dansk kvægbrugsleder, der startede for fem måneder siden.
- Som produktionsdirektør har jeg ansvar for både
kvægbesætningen, markbruget og vores faste team til bygningsvedligeholdelse og
nybyggeri, fortæller Lasse Løkke Hansen. Her er dog også russiske mellemledere
og en forholdsvis stor administration.
- Der er stadig områder i organisationen, som vi skal have
rationaliseret og tilpasset arbejdskraftsbehovet. Men vi er for eksempel i
bygningsvedligeholdelsen nu nede på 13 faste mand.
Gode medarbejdere
- Lige nu er vi i gang med at så vinterraps. I flere år
har der været kørt med et rotorharvesæt, men det fik jeg hurtigt solgt for at
gå over til pløjefri dyrkning, som jeg tror meget på, fortæller Lasse Løkke
Hansen.
Der er lige et par dages høst endnu, men ellers bliver der
harvet og kørt 5-6.000 rundballer ind til kvægbesætningen.
- Vi er blevet forsinket af at en rundballepresser
brændte, så vi har måttet låne os frem hos naboen.
Maskiner udskiftes
Maskinparken blev gennemtrimmet sidste år, så nu er det
mindre markmaskiner, der udskiftes. Blandt andet to brugte harver, en otte
meter såmaskine og nye Claas-traktorer.
- Vi har også en målsætning om at komme ned på 75 liter
brændstof pr. hektar, hvor man hidtil har brugt en halv gang mere. Jordbehandlingen
har forbrugt meget brændstof.
Sidste år blev der taget 340 hektar ind til dyrkning, og
det har forventeligt givet lave udbytter i årets høst. Der er yderligere 100
hektar nyt jord, som ligger og venter.
Taler russisk
Lasse Løkke Hansen har lært sig at snakke russisk, så han
kan tale direkte med de ansatte.
- Det giver en helt anden stemning, når man kan joke med
dem og ikke bare er en sur direktør, som sidder inde i et glasbur, fortæller
han.
Han roser i øvrigt meget medarbejderne i det russiske
område i Kaliningrad.
- De er tydeligt påvirket af vores vestlige mentalitet og
kan blandt andet indrømme fejl, er indstillet på at lytte og indrømmer egne
behov for at lære mere. Østpå er man mere stolt og afvisende.
- Lønniveauet er også højere – nærmest på niveau med
naboen Polen. Vi giver gode lønninger forholdsvis, idet man får her, hvad man
betaler for.
Mere bureaukrati og mindre miljø
Det frygtede russiske bureaukrati ligger stadig tungt over
alle virksomheder – også den danskejede farm.
- Når vi skal indberette nogle af de mange oplysninger,
som de russiske myndigheder konstant forlanger, så kan man ikke blot sende dem
en e-mail, fortæller Lasse Løkke Hansen. De accepterer kun, at vi kommer ind og
afleverer rapporten til dem i hånden, hvorefter de har nogle gamle, håndskrevne
papirer, som der skal skrives under på.
Til gengæld er miljøreglerne meget begrænsede.
- Det er sådan set kun ens egen samvittighed, der sætter
grænsen for brug af sprøjten. Jeg forsøger selv at holde en høj standard med ikke
at sprøjte eller gødske for meget – også af økonomiske årsager.
- Jeg går efter, at hvad man må, og der er tilladt i
Tyskland. Det holder jeg mig også til herovre, understreger han.
- Men dansk standard det kommer jeg ikke på. Jeg skal ikke
lige have udlagt 10 meter randzoner rundt om alle mine vandløb, smiler Lasse
Løkke Hansen. Men vi holder os dog to meter fra vandløb med sprøjten.
- I lokalsamfundet ser man noget på, hvad vi laver, men vi
forsøger ikke at være en rollemodel for de lokale. Dertil er de lokales landbrug
for små og fattige. De bruger højest lidt Roundup lige før høst, men ellers er
det nærmest økologisk landbrug, som lokalbefolkningen driver.
Stort gammelt bygningskompleks
Trods et stort og gammelt bygningskompleks af stalde
holder farmen sig til et beskedent vedligeholdelsesbudget.
- Jeg har et budget på 50.000 danske kroner hver måned til
henholdsvis materialeforbrug og løn indenfor bygningsområdet, fortæller Lasse
Løkke Hansen. Så det er ikke, fordi vi kan forny særlig meget.
- Det er i høj grad genbrug, hvor vi lige piller en
bygning ned, som ikke skal bruges mere og så genbruger spær og plader på andre
bygninger. Det kører faktisk udmærket.
- Jeg har blandt andet lært det, da jeg arbejdede på
Danosha-farmen i Ukraine. Her gik jeg og bygningsrenoverede på gamle
statsbrugsstalde og lavede nye stipladser for en pris, der lå væsentligt under,
hvad det kostede at bygge en stiplads i Danmark.
- Det har jeg lært ved at være herude i Østeuropa i så
mange år: At spørge om hvad må tingene koste, for at der stadig kan laves penge
på det.
Fremtidsplaner
Lasse Løkke Hansen ser en målsætning i på sigt at komme op
på 10.000 hektar.
- Markbruget er meget likviditetstungt, så vi skal op på
en vis rationel størrelse.
- Jeg er desuden meget optaget af reduceret jordbehandling
og vil gradvist indarbejdet det helt. Det bliver fremtiden og giver mange
besparelser. Vi har prøvet det, og det har givet nogle vældige udbytter i år.
- Desuden vil jeg gerne indføre nogle efterafgrøder, selv
om det måske lyder lidt tosset for en dansk landmand. Men jeg tror, det styrker
jorden, og vi lettere lader regnormene gøre deres arbejde.
- Det sidste års tid har vi virkelig brugt grovfilen og kniven
til at rette driften og medarbejderstaben til. Det er ikke de russiske medarbejderes
lyst, da de helst vil gøre, som de plejer.
- Men nu skal vi til gengæld have et år, hvor vi kører
ligeud i driftsledelsen, slutter Lars Løkke Hansen.