Agri Nord og LandboSyd vil ikke længere rådgive planteavlere om, hvorvidt de skal anlægge randzoner eller ej
Den store
forvirring omkring randzoneloven og kompensationen betyder nu, at LandboSyd i
Aabenraa og Agri Nord med centre i Aalborg, Aars og Hobro opgiver at rådgive
planteavlerne om, hvorvidt de skal anlægge randzoner eller ej. Det er dermed
helt op til den enkelte, om der skal anlægges randzone eller ej.
Sådan lyder
det tirsdag fra de to foreninger.
Foreningerne
fastholder kritikken af loven, som de ikke finder giver nogen faglig mening i
forhold til beskyttelse af vandmiljøet.
- Vi
bliver dagligt kontaktet af landmænd, som er meget usikre på, hvilke lovkrav
der gælder, og om de overhovedet skal anlægge randzoner. Vi har et
rådgiveransvar at leve op til, og vi kan ikke rådgive på dette væsentlige
område, da der simpelthen hersker kaos omkring randzoneloven, siger direktør i
LandboSyd Klaus Andersen i en pressemeddelelse, hvori han bakkes op af blandt
andre formand for Agri Nord Carl Chr. Petersen:
- I Agri
Nords bestyrelse har vi besluttet, at det må være op til den enkelte at anlægge
randzoner ud fra det lokale kendskab og sund fornuft. Erstatningsdelen er
betænkelig, og ligesom loven skal være tydelig, så forventer jeg også, at
erstatningen kommer i fast rammer.