Danskere savner rugbrød og mælk på ferien

Når danskerne holder ferie i udlandet, savner mange smagen af frisk mælk og rugbrød

Sommerferiesæsonen lakker mod enden, og mange danskere har brugt ferien i udlandet.

Men når man er i udlandet, står der ikke nødvendigvis rugbrød og frisk mælk på bordet. Og det savner mange danskere. Det viser en undersøgelse, som Epinion har lavet for Arla.

Ifølge Arla svarer halvdelen af undersøgelsens deltagere, at de savner rugbrød mest, når de er på ferie, mens 21 procent glæder sig til at komme hjem til frisk mælk. På tredje- og fjerdepladsen kommer henholdsvis leverpostej og lakrids.

- Når man drikker mælk og spiser rugbrød i udlandet, er det ofte som at gå til koncert med et kopiband. Det ligner ved første øjekast den ægte vare, men kvalitetsforskellen bliver hurtig tydelig. Og så bliver vi mindet om, hvor meget vi for eksempel savner den helt friske og kolde mælk, siger leder af Karolines Køkken Tove Færch i en pressemeddelelse.

Læs også