Uheldig brugerindstilling i Tast selv-service er rettet

Nogle landmænd får ikke besked, når NaturErhvervstyrelsen sender dem et brev

NaturErhvervstyrelsen retter nu nogle uheldige brugerindstillinger i Tast selv-service.

Nogle brugere af Tast selv-service har således en brugerindstilling, så de ikke opdager, når de skal svare på en høring om arealstøtte fra NaturErhvervstyrelsen.

Nogle landmænd har rettet deres brugerindstillinger i Tast selv-service, så de hverken modtager deres breve med posten i papirform eller en e-mail. Deres breve ligger kun som pdf-fil inde i Tast selv-service.

De har desuden fravalgt at få en besked på e-mail eller SMS, når der ligger et brev til dem i Tast selv-service. De får derfor ikke nogen besked, når NaturErhvervstyrelsen sender dem et brev.

Efter rettelserne er foretaget får alle, der har oplyst en e-mail adresse eller mobiltelefonnummer, fremover besked. Hvis der ikke er oplyst noget af dette, sætter styrelsen indstillingerne til, at brugeren modtager sine breve på papir.

30 landmænd har på denne måde modtaget et brev på Tast selv-service, som de ikke har svaret på. Sandsynligvis fordi de ikke har opdaget brevet. Styrelsen sender nu disse breve igen med posten med en ny svarfrist.

Samtidig er deres brugerindstilling blevet rettet, så de fremover modtager breve på papir.

Læs også